Høringssvar af Kåre Månsson (DUF)
Unge bør optræde som en særlig og klart defineret målgruppe i Danidas nye civilsamfundspolitik, som sætter rammer, kurs og rolle for de danske NGOers fremtidige u-landsvirke. Det gør de ikke i det udkast, der foreligger fra Danida.
Det argumenterer Dansk Ungdoms Fællesråd (DUFs) generalsekretær siden 2009, Kåre Månsson, for i et svar til udenrigsministeriet som led i den offentlige høring om den nye politik på området.
Dertil kommer som en vigtig ting, at de unges indflydelse på at opbygge nye samfund efter politiske omvæltninger i langt højere grad må indarbejdes i og bæres videre af de traditionelle NGOer (civilsamfunds-organisationer).
Hørings-svaret:
DUF anerkender, at udkastet til en ny civilsamfunds-politik afstikker gode og fleksible rammer for dansk støtte til unges deltagelse og organisering i MENA-regionen (Nordafrika og dele af Mellemøsten) og u-landene som sådan.
Vi billiger, at det flere steder eksplicit nævnes i politikken, at ungdomsorganisationer skal støttes som del af civilsamfundsindsatsen.
Vi noterer os også med glæde, at mangfoldigheden af støttemodaliteter opretholdes, herunder puljeordningerne.
Gennem DUFs internationale puljer støttes danske ungdomsorganisationers frivilligt baserede projekter, som både skaber udviklingseffekter og folkelig forankring.
Vi mener, at civilsamfundspolitikken ville blive styrket yderligere ved nedenstående ændringer:
Støtte til et levende og mangfoldigt civilsamfund skal ind i formålsparagraffen (2.1, s. 5)
Vi foreslår, at formålsparagraffen omformuleres: ”Ensure a vibrant and pluralistic civil society in the global south that has the space and capacity to gain influence to combat poverty, promote human rights, equality, and sustainable development in an accountable, inclusive and transparent manner, in particular in favour of poor and excluded groups”.
Unge skal nævnes i afsnittet om målgruppe (2.2., s. 6, slutningen af første afsnit) Vi foreslår at tilføje en sætning i målgruppebeskrivelsen om, at unge som gruppe er strukturelt forfordelt, og at det derfor er relevant at gøre en særlig indsats for at styrke dem gennem civilsamfundsindsatser.
Dette harmonerer med den eksplicitte fremhævelse af unge i ”Retten til et bedre liv” – både i afsnittet om inddragelse (s. 11) og i afsnittet om styrket demokrati, ytringsfrihed og deltagelse (s. 13).
Vi foreslår følgende formulering: ”Moreover, Denmark wishes to reach out to and empower groups, such as the youth, who are structurally disadvantaged, both with regards to access to material resources, and access to influence in associational life and in other decision making structures”.
Unge i folkelige masse-protestbevægelser hører også med
Synergien mellem sociale bevægelser og mere traditionelle civilsamfundsorganisationer skal styrkes (3., s. 8, Social Movements and social media, andet afsnit)
Vi foreslår at indføje i analysen, at lige såvel som sociale bevægelser og medier kan noget, som det mere etablerede civilsamfund ikke kan, så er det modsatte i høj grad også tilfældet.
Det er i særlig grad i unges interesse at styrke synergien mellem sociale bevægelser og mere etablerede civilsamfundsorganisationer.
De unge har udgjort majoriteten i de fleste folkelige opstande de seneste år og har derved medvirket til politiske omvæltninger. Omvendt har de i mange tilfælde ikke formået at udøve indflydelse, når nye strukturer blev etableret.
Vi foreslår følgende tilføjelse til kapitlet:
“There is a need to explore and strengthen the synergies between social movements and established CSOs. Due to their long term strategies and established structures, CSOs can help institutionalize the aspirations of the drivers of change and thereby contribute to a sustainable way of exerting influence on decision-making processes”.
Strategiske serviceydelser skal inkluderes i beskrivelsen af hovedelementer af støtten (Kapitel 5, s. 14 og frem) .
Strategiske ydelser spiller en stadig mindre rolle i civilsamfundsstøtten. Sådan må det være, for civilsamfundsinitiativer skal ikke på lang sigt levere de sociale og økonomiske rettigheder, som staterne har forpligtet sig til at yde borgerne.
Alligevel bør de strategiske ydelser af nedenstående grunde fortsat have en plads i kapitlet om hovedkomponenter:
• De strategiske services spiller en vigtig rolle i udviklingstrekanten som understøttende for kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed. Uden muligheden for at støtte strategiske services vil indsatsen på disse højprioritetsområder blive mindre effektiv.
• De strategiske ydelser udgør netop det ene element, som kan gøre det attraktivt for repressive regimer at tillade støtte og overlade et vist råderum til civilsamfundsorganisationer.
• De strategiske ydelser udgør netop det element af civilsamfundsstøtten, som rummer det største potentiale for at skabe folkelig forankring i Danmark.
Det er for mange danskere lettere at forstå og – ikke mindst – at bidrage til civilsamfundsprojekter, der rummer et (mindre) element af strategiske ydelser.
Dette gælder også for unge og ungdomsorganisationer. Vi foreslår, at følgende formulering tilføjes som andet afsnit af det indledende afsnit i kapitel 5:
“Strategic services may to a limited extent be integrated in development interventions in more stable contexts as well, but only if and when they serve as necessary prerequisites for capacity development and advocacy”.
Om DUF:
Dansk Ungdoms Fællesråd, stiftet i 1940, er en service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer, der repræsenterer over 600.000 unge.
Medlemsorganisationerne i DUF laver samfundsengagerende aktiviteter for børn og unge, der fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
DUFs medlemsorganisationer beskæftiger sig blandt andet med ungdomspolitik, spejderarbejde, religion, miljø, ungdomsklubber, teater, udveksling og internationale projekter.
Hvert år administrerer DUF over 100 millioner kroner til børne- og ungdomsarbejdet, og pengene kommer blandt andet fra tips- og lottomidlerne, udenrigsministeriet og integrationsministeriet.
