Et kig i krystalkuglen viser u-landsorganisationen Ibis som en markant spiller indenfor uddannelse – i et stærkt globalt NGO-samarbejde.
Af Hanne Selnæs
artikel i bladet IBIS-fokus
Om 10 år står der ikke længere Ibis på landekontorer i Mozambique, Bolivia, Ghana eller Guatemala. Til gengæld er Ibis repræsenteret i omkring 50 lande verden over gennem den europæiske “Alliance 2015”.
Sådan lyder en af de spådomme, som generalsekretær Vagn Berthelsen har set i sin personlige krystalkugle.
– Globaliseringen, konkurrencen på bistandsmarkedet og muligheden for større politisk indflydelse gør, at vi skal styrke det forpligtende samarbejde mellem ligesindede. Her er Alliance 2015 et stærkt bud, siger han om det netværk af 6 europæiske NGOer, som Ibis har været medstifter af og aktiv i siden 2000.
Et netværk med fokus på 2015-målene om bekæmpelse af fattigdom, som Vagn Berthelsen om kort tid bliver præsident for.
Generalsekretæren forudser, at det tættere alliance-samarbejde vil betyde, at Ibis får langt større geografisk spillerum end i dag. For Alliancens medlemmer er tilsammen aktive i over 50 lande – fra Sydamerika over Afrika til Sydøstasien.
Det giver mulighed for, at Ibis i fremtiden kan træde til med undervisning af børn i flere krise- og nødhjælpsramte lande. Sådan som Ibis i en årrække har gjort i Angola, et enkelt år i Liberia og netop nu tager fat på i endnu et krigshærget afrikansk land. Nemlig Sierra Leone.
I alle 3 lande foregår arbejdet allerede i tæt samarbejde med andre organisationer. I Liberia er ”Deutsche Welthungerhilfe”, en af de helt tunge drenge i Alliance 2015, en af de vigtigste partnere.
Det næste land kan blive Sudan, hvor flere Alliance-partnere arbejder og Ibis derfor kan komme til at spille en rolle på uddannelsesområdet. – Ikke i Darfur, det er for labilt, men i det sydlige Sudan, bemærker Vagn Berthelsen.
Lande som Haiti, Paraguay og Colombia er ifølge Berthelsen også blevet diskuteret løst. – Behovene er uendelige, konstaterer generalsekretæren, som regner med at 20 procent af omsætningen hos Ibis om 10 år drejer sig om nødhjælp i form af uddannelsesindsatser.
Giver det mening at sende rådgivere ud til konfliktramte lande, Ibis slet ikke kender til?
– Vi smider jo ikke ibisser ud med en faldskærm. Der er en anden europæisk organisation på stedet som vi samarbejder med. Så det giver mening, svarer Vagn Berthelsen.
Ideen er, at alliance-partnerne fremover vælger én organisation til at lede arbejdet i hvert “Alliance-land” og stå for Alliance 2015-kontoret i det pågældende land. I modsætning til i dag, hvor f.eks. irske Concern, hollandske Hivos og danske Ibis kan have hvert sit kontor i samme land.
Vagn Berthelsen forestiller sig derfor, at Ibis om 10 år står for alliance-kontoret i Guatemala, Bolivia, Ghana og Mozambique (hvor 5 af alle 6 organisationer i dag har kontor). Mens Concern leder arbejdet i Liberia og Deutsche Welthungerhilfe i Sierra Leone.
Vil Ibis så også skifte navn til Alliance 2015 i Danmark?
– Det tror jeg ikke. For den danske identitet vil være vigtig også om 10 år, anfører Vagn Berthelsen.
Netop koblingen mellem det internationale arbejde og den danske Ibis-identitet mener en mangeårig kender af u-landsmiljøet herhjemme, tidl. formand for Mellemfolkelig Samvirke (MS) journalist Knud Vilby, kan blive et ømt punkt i den retning, Ibis nu bevæger sig i.
– Det er rigtigt, at der vil være behov for et meget forpligtende internationalt NGO-samarbejde fremover. Men et af problemerne er, at der stadig også er behov for en selvstændig profil herhjemme. Så det er vigtigt at tænke det med i strategien, siger Vilby.
Han mener at Dansk Røde Kors, som netop er en del af en stor international organisation, er et eksempel på, hvor vanskeligt det kan være at skabe en selvstændig identitet i Danmark:
– Det er svært at forbinde et personligt engagement med sådan en organisation, og det er vel også derfor, at andre såsom Ibis, MS og Læger Uden Grænser med et langt større folkeligt engagement, i sin tid dukkede op, mener Vilby.
Han mener, at Ibis-fokuseringen på uddannelse er et rigtigt valg og undrer sig i den forbindelse over, at Ibis ikke har valgt at gå ind i en international alliance, hvor fokus for alle alliance-partnerne er uddannelse.
Hertil siger John Nordbo, formand for Ibis:
– En af styrkerne i Alliance 2015 er faktisk, at organisationerne har forskellige specialer, så vi kan trække på hinandens ekspertise. Ibis og Concern fra Irland er f.eks. stærke på uddannelse, mens Deutsche Welthungerhilfe arbejder meget med landbrug og mikrokreditter (små lån til opstart af mindre produktioner etc.). Uddannelse er vigtig, men det er ikke den eneste indsats, der skal til for at skabe udvikling.
Når det gælder identiteten og risikoen for at blive opslugt af en international organisation, er Nordbo ikke bekymret:
– Hvis vi fortsat har gode bud på god bistand og gode politiske argumenter, er vi også i stand til at argumentere os igennem i et internationalt samarbejde. For der er ikke et udyr af en international overbygning, der bestemmer over os. Derfor tror jeg heller ikke, det bliver svært at holde fast i vores identitet.
– De unge ved, hvad der skal til – og det er derfor dem, vi vil tiltrække. De ved at der er brug for globale ændringer. De vil derfor klart se værdien af, at Ibis går ind i et stærkt internationalt samarbejde, gør han gældende.
For John Nordbo handler det internationale samarbejde først og fremmest om politisk indflydelse på de globale spørgsmål, der afgøres i internationale fora som EU, FN, WTO og Verdensbanken.
– De beslutninger kan NGOerne kun få indflydelse på gennem et stærkt internationalt samarbejde. Som det f.eks. sker gennem globale kampagner som Make Poverty History og ”Hele Verden i Skole-kampagnen”, som Ibis deltager aktivt i, siger John Nordbo og lægger til:
– Selv om Ibis får flere medlemmer og flere penge, vil vi fortsat være afhængig af en analytisk kapacitet på fattigdomsområdet. Det kan handle om at følge forhandlingerne i WTO tæt og være i stand til at beskrive, hvilke konsekvenser forslagene får for fattige mennesker og lande.
– Dér har vi brug for et langt større globalt NGO-netværk Derfor skal man ikke se et stærkere samarbejde som om, at nogen kommer og tager noget fra os. Tværtimod. Vi får selv meget ud af det.
Jon Nordbo tror derfor, at Ibis i Danmark om 10 år vil være kendt for 2 ting:
– At vi laver projekter, der har med uddannelse at gøre – MED fattige folk, ikke FOR dem. Og at vi er den danske organisation, der har det globale perspektiv på udviklingsspørgsmål og fattigdomsproblemer, og derfor er en vigtig politisk u-landsorganisation.
Trofaste og unge medlemmer
Udover at være repræsenteret i 5 gange så mange lande som i dag ser Vagn Berthelsen en langt større opbakning og omsætning i sin krystalkugle: 50.000 medlemmer og bidragydere og en omsætning på en halv milliard kroner om 10 år.
Lige nu er det første skridt dog at få rejst de private penge, som VK-regeringen kræver af såkaldte rammeorganisationer som Ibis.
– Det kræver private fondsmidler, virksomhedssamarbejde og landsindsamlinger, som vi netop har prøvet for første gang, og fortsat hvervning af nye, trofaste medlemmer på gaden, siger Vang Berthelsen og føjer til:
– Heldigvis viser en ny undersøgelse, at 85 procent af vore medlemmer også regner med at støtte Ibis om 3 år. Men spænder cityforeningerne ben for, at vi kan møde nye medlemmer på gaderne, så kan det blive svært.
At interessen for Ibis er til stede, er John Nordbo ikke i tvivl om:
– Det, vi allerede nu laver, viser, at der er fornyet interesse for globale forhold i befolkningen som helhed og i ungdommen i særdeleshed. Vi rammer så lille en del af dem i dag – og derfor kan vi nemt blive en meget stor organisation om 10 år.
Helle Selnæs er journalist. Artiklen er venligst stillet til rådighed af Ibis for u-landsnyt.dk. Læs mere på www.ibis.dk
