Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) er “meget bekymret” over, at 2 medarbejdere ved (HRFT) Human Rights Foundation of Turkey i Izmir er idømt fængselsstraf for at have deltaget i enbegravelse.
Efter en retssag, der har varet i 4 år, blev psykiateren Alp Ayan den 13. februar idømt 18 måneder og en dags fængsel. En anden medarbejder ved HRFT i Izmir, fru Günseli Kaya, blev sammen med 28 andre tiltalte idømt 18 måneders fængsel, fremgår det af en pressemeddelelse fra IRCT tirsdag.
En tredje tiltalt, Adnan Akin, blev idømt 3 års fængsel. 37 andre, som var tiltalt i den samme sag, blev frikendt. De tiltalte overvejer nu at appellere dommen.
– IRCT frygter for de dømtes sikkerhed. Tortur er meget udbredt i Tyrkiet, og chikane af menneskeretsforkæmpere synes at høre til dagens orden. IRCT har kendskab til tyrkiske menneskeretsfortalere, som er blevet udsat for tortur, siger Dr. Bhogendra Sharma, Præsident for IRCT, og CVICT, Nepal.
Retssagen skyldes, at de dømte sammen med andre deltog i Nevzat Ciftcis begravelse den 30. September 1999, en af de dræbte i forbindelse med et militært indgreb i Ulucanlar fængslet i Ankara.
Gæsterne ved begravelsen blev tiltalt for at “angribe gendarmer med sten og flasker” og ” gøre modstand med voldelige midler” efter artiklerne 32/1 og 32/3 i den tyrkiske lov nr. 2911 om møder og demonstrationer.
Ifølge vidneudsagn havde gendarmerne opstillet barrikader ved indgangen til landsbyen og brugte vold i deres angreb mod en
gruppe mennesker for at hindre dem i at deltage i begravelsen.
Mindst 69 blev arresteret, slået på og tilbageholdt. 14 fik fængslingen oprethold, herunder Dr. Alp Ayan og Günseli Kaya fra HRFT.
Dr. Ayan står p.t. tiltalt i 3 sager. Hvoraf ingen, inklusive den, hvor der nu er idømt fængselsstraffe, med nogen sandsynlighed ville blive rejst i noget EU-land.
Det samme gælder de verserende sager mod 9 bestyrelsesmedlemmer af HRFT for at have “samlet
penge ind uden tilladelse” og for “samarbejde med internationale
organisationer uden tilladelse”. Hvis bestyrelsesmedlemmerne bliver dømt i den sag, tvinges HRFT til at lukke.
De fleste af disse retssager er blevet udsat gang på gang og sendt fra den ene retsinstans til den anden. Det eneste formål synes at være at øge presset på de tyrkiske menneskeretsforkæmpere, der er ofre for disse tiltaler.
Da premierminister Recep Tayyip Erdogans parti kom til magten i Tyrkiet i 2001, erklærede han “Nul tolerance overfor tortur”. Men siden er der ikke rejst en eneste sag mod en bøddel, selv om antallet af torturofre er nøjagtig det samme, som før Erdogan kom til magten.
Lidt under 1.000 torturofre, mænd, kvinder og børn, blev behandlet for tortur hos HRFT i 2003. Stort set samme antal som i 2002.
Fængselsstraffene er synes dermed at være et klart signal om, at
menneskeretssituationen i Tyrkiet er blevet forværret.
Yderligere oplysninger hos mediekoordinator Poul Struve Nielsen, tlf. 23 34 55 09. IRCT Ambassadør Dr.med. Inge Genefke nås på mobil: 20 96 06 25.