Af Lis Garval,
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktionsledelse
Udviklingsminister Søren Pind (V) vil bruge danske bistandsmidler til en anti-radikaliserings-pulje; en pulje, der – som navnet siger – skal bekæmpe radikalisering og ekstremisme og fremme demokratisering og respekten for menneskets ukrænkelighed.
En ”frihedspulje” kaldte Søren Pind puljen, da han på sit møde torsdag med journalister i Nairobiklubben i København omtalte dette nye initiativ. Han gav på mødet ingen detaljer om puljen, der bliver på et tre-cifret millionbeløb. Mange millioner, men ikke en milliard.
Pengene finder han ved at begrænse antallet af partnerlande – de lande, som Dan-mark samarbejder mest med – til 15 allerede i 2011.
Det er næsten en halvering fra de nuværende 26 lande. Hvilke 11 lande, der ikke længere skal have bistand, afgøres i løbet af nogle måneder, sagde Søren Pind til TV2News i morges. Han fortalte også, at han søger samarbejde om puljen med andre lande, bl.a Sverige, Tyskland, England og USA.
”Frihedspuljen”s midler vil blive uddelt én gang om året til både regeringer og organisationer, der er aktive i bekæmpelse af ekstremisme.
Initiativet er nu lagt ud i offentlig høring.
Morgenavisen Jyllands-Posten oplyser, at initiativet synes at kunne samle flertal i VKO, mens oppositionen er skeptisk. »Jeg er bange for, at Søren Pind nu vil opfinde sit eget, nye bureaukrati med ansøgninger, sagsbehandling og konsulenter. Det, synes jeg, er spild af penge,« siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod.
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Engberg-Pedersen er også skeptisk.
I et interview med Danmarks Radio sagde han i morges, at puljen og måden, den kan blive brugt på, synes at undergrave både fattigdoms-bekæmpelsen, der er hovedformålet med dansk udviklingssamarbejde og princippet om, at bistanden skal støtte partnerlandenes egne udviklings-planer og at det er altså er dem, der bestemmer anvendelsen af bistanden.
I Nairobiklubben
Mødet med de danske u-landsjournalister i Nairobiklubben var et uformelt dialogmøde mellem minister og journalister.
Søren Pind understregede: ”Vi skal give bistand, fordi det er i vores egen, nationale interesse og fordi vi vil gøre verden til et bedre sted at leve. Begge dele skal med.”
”Vi skal give bistand, der virker. Og vi skal videnskabeligt dokumentere, at vores bistand virker”. Med ”virker” mener udviklingsministeren noget, der flytter samfund.
”Vi skal være parat til at løbe risici. Og vi skal fremlægge, hvilke risici, vi tager. Jeg vil ikke garantere, at hver eneste krone går det rigtige sted hen. Jeg vil lægge åbent frem, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvilke risici det indebærer. Vi mangler et instrument til at måle risici, men det kommer nu, og der er bred efterspørgsel efter det.”
Blandt de mange emner, dialogen udspandt sig omkring, var også kommunikation. Søren Pind sagde åbent, at han bliver irriteret, når journalister ikke retter fejl. ”Vi begår alle fejl. Det gør jeg også. Og så må man rette sine fejl. Man må stå ved, at man har begået en fejl”.
Han skjulte heller ikke, at han kan være hurtig på aftrækkeren og går videre med, hvad han har hørt. Så nu har han udsendt denne advarsel: ”Husk: Hvis I siger noget, så bruger jeg det”.
Søren Pind tror på, at man kan finde opbakning til udviklingsbistanden i den danske befolkning, hvis man kommunikerer rigtigt med den. ” Det er vigtigt – måske allervigtigst – at folk forstår, at det man siger er helhjertet og at bistanden giver mening”.
”Vi skal videnskabeligt dokumentere, at det arbejde, vi gør, virker. At de penge, vi bruger på udviklingsbistand virker. At vi gør en forskel”.
”Jeg kan ikke garantere, at hver krone går det rigtige sted hen. Men jeg kan åbent fremlægge, hvilke risici, vi tager, og hvorfor.”
Om multilateral og bilateral bistand: ”Jeg har ingen ideolog på det område. For mig er det vigtigst, hvor vi får mest for pengene.”
Om mikrokreditter: ”Når nogle låner penge, går det godt. Andre får måske problemer. Ser det som en fornuftig introduktion til kapitalisme”.
Om kultur: ”Et af de vigtigste parametre for forankring”.
Om oprindelige folk: ”At vi trækker os ud af Latinamerika er ikke ensbetydende med, at bistanden til oprindelige folk indstilles”
Udviklingsministeren fortalte, at han holder fri hver mandag. For at tænke, tænke på hvilken retning tingene skal gå.. De politiske direktiver skal komme fra ministeren. Han ser det som sin opgave at lægge kursen, at give de politiske direktiver, som embedsmændene arbejde
