Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) fremlagde onsdag med 13 dages forsinkelse sit forslag om en helt ny “grundlov” for dansk u-landsvirke, som han ønsker skal erstatte den hidtidige fra 1971.
Og det blev et resultat, som undlader at imødekomme Venstres kardinalpunkt om, at den centrale komite, hvor bistandsmilliarderne løber igennem, sammensættes på en sådan måde, at embedsværket i Danida ikke kan blokere, idet flertallet i komiteen består af folk udefra.
Afvisningen fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om den nye stærke bevillingskomite, der ifølge ministeren skal erstatte U-lands-styrelsen.
Det hedder heri, at “Bevillingskomitéen vil have otte medlemmer. Formanden vil være Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik (Danidas chef, red.), øvrige medlemmer vil være tre embedsmænd fra Udenrigsministeriet samt fire uafhængige eksterne medlemmer med bred udviklingsfaglig erfaring”.
Som i alle andre sammenlignelige organer må formandens stemme forventes at tælle dobbelt ved stemmelighed, således at Danida altid vil kunne blokere et alternativt flertal med henvisning til denne regel.
Venstres model
Dermed er Venstres og udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensens erklærede ønske om en komite med fem udenhus medlemmer og fire fra Danida ikke imødekommet.
Hvis man tillader sig at gå ud fra, at formandens stemme kun tæller dobbelt ved stemmelighed – som det er almindelig dansk organisations-skik – vil de fire Danida-folk i Venstres model ikke kunne blokere de fem udenhus eksperters vurdering af projekter og programmer til bevilgelse.
Med andre ord: Danidas indbyggede vetoret fjernes, ligesom indtrykket af bevillingskomiteen som en administrativ aflægger af Danida bortvejres.
Det sikrer ifølge Venstre afgørende indflydelse til komiteens uafhængige bistandseksperter – på vegne af offentligheden – før det hele går videre til politikerne på Christiansborg.
Nogenlunde som den rolle, U-landsstyrelsen spiller i dag, hvor det er repræsentanter uden for Danida, der sidder i den. Nemlig folk fra Organisations-Danmark i form af fagbevægelsen, landbruget, industrien, u-landsforeninger og den akademiske verden.
Forskellen er blot den, at Styrelsen aldrig har haft repræsentanter for Danida siddende i den. Det har ikke været seriøst på tale, siden den ni medlemmer store forsamling blev skabt i politisk samdrægtighed i 1962.
Ingen medlemmer af U-landsstyrelsen har ønsket den nedlagt i processen omkring den nye lov, men talt for en reformering af og udvidet rolle for forsamlingen og stillet konkrete forslag til ministeren herom.
Radikalt opgør
Det har ingen substantiel afsmitning haft på lovforslaget, hvori Friis Bach gør radikalt op med den hidtidige struktur. Danida rykker så at sige ikke blot ind i Styrelsen, men overtager reelt kontrollen med den under et nyt navn.
Det betegnes af iagttagere som den største omkalfatring i administra-tionen af dansk bistand, siden Udenrigskommissionen i 1991 fratog Danida sin selvstændighed (Danida var dengang et departement) og indførte en ministeriel enhedstjeneste.
Enkelt indrømmelse
Eneste indrømmelse Friis Bach tilsyneladende har givet er, at han ikke skal være ene om at bestemme, hvem der kan sidde i den nye mægtige bevillingskomite, når det er personer, der hentes ind udefra.
Det hedder herom, at “Medlemmerne af det (nye) Udviklingspolitiske Råd indstiller kandidater til de fire eksterne medlemmer af Bevillings-komitéen. Udviklingsministeren udpeger medlemmerne af Bevillings-komitéen” (han fastlægger også komiteens forretningsorden, red.).
I klartekst: Ministeren skal vælge mellem de personer, som det nye Råd har indstillet til ham. Det har tilsyneladende ikke været hans ønske, så det må betegnes som en klar indrømmelse.
Det siges videre om de fire eksterne medlemmer af komiteen, at de ikke må udpeges “baseret på repræsentativitet/interessevaretagelse”. Dvs ikke komme fra organisationer m.v.
Bevillingskomitéen vil ifølge lovforslaget fremover få mandat til at indstille programmer og projekter til udviklingsministerens stillingtagen.
Komitéen kan indstille, at programmer af særlig principiel eller strategisk betydning drøftes i det Udviklingspolitiske Råd, før den tager stilling til programmet.
Men altså kun, hvis Danidas medlemmer og Danidas chef er enige heri, ifølge Friis Bachs holdopstilling.
Det nye Råd
Det påtænkte Udviklingspolitiske Råds op til 15 medlemmer udpeges af ministeren, dog efter indstilling fra en stribe interesseorganisationer (se neden for), som nu får lov til at sidde i det, hvilket ellers ikke var tanken oprindeligt.
Det gøres gældende overfor U-landsnyt.dk, at der her er tale om et slags plaster på såret til organisationer, som mister deres pladser i U-lands-styrelsen uden til gengæld at kunne få sæde i den altafgørende bevillings-komite, hvor kun “uafhængige eksperter” lukkes ind sammen med Danida-folkene.
Rådet, som mødes (mindst) fire gange årligt, kan ikke selv udpege sin formand, det tager ministeren sig af. Her er der ikke desto mindre tale om en vis bevægelse i forhold til tidligere oplæg, idet Friis Bach oprindeligt så sig selv som formand.
I det nuværende omfangsrige “U-landsråd”, som ønskes nedlagt for at give plads til den nye mindre forsamling, har der aldrig siddet en minister som formand.
Også en omstridt bestemmelse om, at ministeren uden videre kunne fjerne medlemmer af rådet, er væk.
U-landsforeningernes samarbejdsorgan, NGO Forum, sagde i sin tid i sit høringssvar om dette punkt i lovudkastet sarkastisk:
“Vi går ud fra, at det er en lapsus, når det ….fremgår, at ministeren kan skifte (besværlige) medlemmer ud efter forgodtbefindende. Danmark vil næppe bifalde en sådan tilgang i de u-lande, vi arbejder i”.
FRA LOVFORSLAGET om det nye Råd
“Udviklingspolitisk Råd omfatter indtil 15 medlemmer, som forudsættes udpeget således, at sammensætningen afspejler relevante interesse-grupper og den bistandsfaglige ekspertise i Danmark, herunder af folkelige udviklingsorganisationer og repræsentanter på tværs af arbejdsmarkedets parter, for dermed at sikre, at udviklingsarbejdet får en bred forankring i det danske samfund.
Udviklingsministeren udpeger medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd, jf. § 10, stk. 3. Medlemmerne udpeges for en tre års periode med mulig-hed for forlængelse for yderligere en periode (maksimalt seks år i alt).
Der vil blive udpeget tre repræsentanter fra fagbevægelsen, tre repræ-sentanter fra erhvervsorganisationer/virksomheder, fire repræsentanter fra universiteterne/forskerne og fem repræsentanter fra de folkelige organisationer.
Idet medlemmerne i Udviklingspolitisk Råd repræsenterer interesse-varetagelse, vil medlemmer, der ikke længere repræsenterer deres organisation, kunne udskiftes efter indstilling fra denne.
Der indføres en høring af udvalgte organisationer, hvori de bedes indstille kandidater til medlemmer inden for deres respektive område i Udviklingspolitisk Råd forud for ministrenes udpegelse af Rådets med-lemmer, som bl.a. vil omfatte Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, Håndværksrådet, LO, NGO Forum, DIIS og Danske Universiteter”. (slut)
Man kan læse hele forslaget til lov om internationalt udviklingssamarbejde på http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/L153/index.htm
