Friis Bach vil flytte millioner – skaber blot nye problemer, siger ekspert

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det skaber blot nye problemer at flytte millioner af afrikanere fra tørkeramte landsbyer til storbyerne, som udviklingsminister Christian Friis Bach (R) nu foreslår, mener Afrika-ekspert.

“Det fungerer ikke i praksis”, siger Stig Jensen, leder ved Center for Afrikastudier under Københavns Universitet til Berlingske online torsdag.

“Man løser et problem ved at skabe et nyt. Der er massearbejdsløshed i byerne, så der får man bare et nyt problem. I stedet bør man investere mere i områderne, der er ramt af tørke”, anfører han.

“Nej, man bør sætte nogle ting i gang i de tørkeramte områder”, vurderer Stig Jensen, der er lektor og cand.scient.pol.

Han mener, man bør se på f.eks. Indien og Kina, hvor man har haft en politik om, at folk netop ikke skal flytte væk fra belastede områder. I stedet har man satset på at fastholde folk der, hvor de i forvejen er.

“Man kan f.eks. plante træer, benytte mere kunstvanding. Man har haft succes i Kina med at gøre tørre områder mere grønne. For byerne kan simpelt hen ikke opsluge al den arbejdskraft, der kommer, hvis folk flytter”.

Det giver samtidig ikke mening at kalde de tørkeramte landsbyer for “et forkert sted”, som Friis Bach gjorde det i Jyllands-Posten torsdag.

– Nej. Idéen om at flytte folk er i udgangspunktet vanskelig. De føler jo en tilknytning til lokalområdet og er ikke indstillede på at flytte, siger Stig Jensen til Berlingske online.