Friis Bachs forslag til ny lov om udviklingssamarbejde

Formålsbestemmelsen understreger samtidig, at bekæmpelsen af fattigdom sker i overensstemmelse med FN-pagten, FN’s konventioner om menneskerettigheder og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Formålet hermed er at præcisere, at værdier om demokrati og menneskerettigheder er bærende for Danmarks globale engagement, herunder Danmarks støtte til bekæmpelse af fattigdom i udviklingslande og fremme af global fred og stabilitet.

De omtalte FN-konventioner omfatter bl.a. FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, FN’s konvention om barnets rettigheder, FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap og FN’s konvention om afskaffelse af alle former for race-diskrimination.

Henvisningen i § 1, stk. 1, til at Danmarks udviklingsbistand søges udmøntet indenfor rammerne af internationalt anerkendte principper og mål for udviklingssamarbejder sigter blandt andet mod principper og mål, som Danmark har tilsluttet sig i FN-regi, som fx Årtusindemålene for 2015 samt FN’s målsætning om et niveau for udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI, som de industrialiserede lande forpligtedes sig til ved vedtagelsen på FN’s Generalforsamling i 1970 af FN’s udviklingsstrategi for 1970’erne.

Bestemmelse ændrer ikke på, at det konkrete niveau for dansk udviklingsbistand fastlægges gennem de årlige finanslove, som vedtages af Folketinget. I samtlige vedtagne finanslove siden 1978 har dansk udviklingsbistand ligget over 0,7 procent af BNI.

Udviklingspolitikken udgør et integreret element i Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, der fremmer en mere fredelig og demokratisk verden i overensstemmelse med danske holdninger og værdier. Dette er i både udviklingslandes og Danmarks interesse.

Derfor angiver § 1, stk. 2, at Danmarks udviklingspolitik er en central og integreret del af Danmarks samlede globale engagement og dermed også, at udviklingspolitikken tjener Danmarks egne interesser i en fredeligere og mere stabil verden.

Udviklingslandenes mulighed for at fremme bæredygtig økonomiske vækst og udvikling påvirkes ikke kun af donorlandenes udviklingspolitik og udviklingsbistandens størrelse, men i høj grad også af konsekvenser af politikker på en lang række andre områder. I takt med at strategiske egeninteresser i stigende omfang internationalt indgår i udviklingspolitiske dagsordener, stiger behovet for koordination og sammenhæng mellem forskellige politiske tiltag.

Dette anerkendes bl.a. i Lissabontraktaten, der i artikel 208 fastsætter, at ”Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværk-sættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene.” Det er imidlertid ikke kun fællesskabspolitikker, herunder EU’s handelspolitik og landbrugspolitik, men derimod også nationale politikker, der kan have betydning for udviklingslande. Det anerkendes i § 1, stk. 2, at øvrige politikområder kan have konsekvenser for udviklingslande.

Hermed udtrykkes betydningen af, at arbejdet på øvrige politikområder også inddrager hensynet til konsekvenser for udviklingslandene. Det betyder ikke nødvendigvis, at hensynet til målene for udviklingsbistand vil veje tungest, men der sigtes mod opmærksomhed på problemstillingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Denne bestemmelse er en videreførelse af § 3 i gældende lov, dog med sproglige forenklinger. Paragraffen omhandler koordination dels af Danmarks deltagelse i internationale forhandlinger, der vedrører bistand til udviklingslandene, dels af det statslige bilaterale og multilaterale udviklingssamarbejde.

Det påhviler udviklingsministeren at samordne Danmarks deltagelse i udviklingspolitiske forhandlinger, der foregår i forskellige internationale fora, herunder i FN, FN’s særorganisationer og i andre internationale fora, med henblik på at sikre overensstemmelse mellem danske repræsentanters synspunkter.

Dette kan kun sikres gennem en passende samordning mellem de forskellige myndigheder og institutioner, der sender repræsentanter til sådanne forhandlinger. Mens multilateral bistand i vidt omfang sorterede under forskellige fagministerier ved den gældende lovs vedtagelse i begyndelsen af 1970’erne, er der i dag etableret en enstrenget bistandsadministration i Udenrigsministeriet under udviklingsministerens ansvar. Det er derfor præciseret, at det påhviler udviklingsministeren at forvalte såvel den multilaterale som den bilaterale bistand.

Til § 3

Bestemmelserne i §§ 4-6 i den gældende lov fastlægger rammerne for udmøntningen af bistand, idet der sondres mellem henholdsvis faglig og finansiel bistand. Ved finansiel bistand forstås i gældende lov statslige kapitaloverførsler på ikke kommercielle vilkår, mens faglig bistands forstås som bistand, der gives i form af tjenesteydelser, der tjener til at fremme et lands udvikling, f.eks. som teknisk rådgivning inden for en given sektor.

Disse bestemmelser erstattes af en enkelt bestemmelse, der dækker udmøntningen af al udviklingsbistand inden for rammerne af denne lovs formål.

Dermed ophæves opdelingen i faglig og finansiel bistand, der ikke er relevant i dag, hvor bistanden i vid udstrækning har form af større programmer, der ofte indeholder begge former for støtte.

Endelig giver bestemmelsen den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse udviklingssamarbejdet til nye indsatstyper og støtteformer, som udvikles frem-over, så længe dette bidrager til formålet om at bekæmpe fattigdom i udviklingslande.

Udviklingsbistand ydes i dag enten direkte til udviklingslande eller gennem andre kanaler, som har udviklet sig gennem årene. Disse omfatter bl.a. internationale organisationer som f.eks. EU (Den Europæ-iske Udviklingsfond), FN’s udviklingsorganisationer, multilaterale udviklingsbanker- og fonde, folkelige organisationer, der enten operer med hovedsæde i Danmark eller i Danmarks partnerlande, og andre ikke-statslige aktører som f.eks. private fonde og den private sektor.

Den bilaterale udviklingsbistand kan tage flere forskellige former, herunder projekt og programbistand, budgetstøtte, personelbistand, bistand gennem folkelige udviklingsorganisationer, særlig miljøbistand til udviklingslande, humanitære bidrag i forbindelse med kriser, blandede kreditter, partnerskaber mellem private virksomheder i udviklingslandene og i Danmark gennem Danida Business Partnerships, uddannelsesstipendier, gældslettelse samt lånebistand.

På samhandelsområdet kan udviklingsministeren yde finansiel bistand til foranstaltninger, som har til formål at fremme udviklingslandenes integration i international handel, bl.a. ved at styrke deres evne og kapacitet til at opnå og udnytte nye og eksisterende markedsadgange og via støtte til erhvervsspredning, erhvervsudvikling og forbedring af de erhvervsmæssige rammevilkår i udviklingslandene.

Der henvises om bestemmelsen i § 3 desuden til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Udviklingsbistanden og dermed Danmarks samlede investeringer i en bedre og mere fredelig verden udgør et stort tilskudsområde på statens budget. Dette kræver ikke bare en bred politisk opbakning i Folketinget, men også vedvarende stærk støtte i den danske befolkning til bistandsniveauet. Derfor er åbenhed i bistandsadministrationen, der kan fremme indsigt i og forståelse for Danmarks udviklingssamarbejde, væsentligt.

Lovforslagets § 4 lægger derfor op til at indføre en forpligtelse for udviklingsministeren til – udover de pligter vedrørende offentlighed, der følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven mv. – at sikre åbenhed og transparens i forvaltningen af udviklingsbistanden.

Dette indebærer en forpligtelse til at påse, at forvaltningen tilrettelægges således, at der bl.a. sikres åbenhed om beslutninger om bevillinger af en vis størrelse samt offentlig inddragelse i forbindelse med udvikling af strategier og politikker på det udviklingspolitiske område.

Dette vil give folkelige udviklingsorganisationer, erhvervsorganisationer, eksperter og interesserede borgere mulighed for at tilkendegive deres synspunkter, således at beslutninger kan træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag. Udviklingsministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte de nærmere regler for åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden.

Mødemateriale om strategiske, udviklingspolitiske emner og bevillinger af en vis størrelse bør være tilgængeligt forud for møder i bevillingskomité og Udviklingspolitisk Forum, ligesom beslutningsreferater offentliggøres efterfølgende.

Offentliggørelse kan ske på internettet. Relevante dokumenter bør også offentliggøres via danske ambassader med henblik på at give aktører i Danmarks partnerlande mulighed for at holde sig orienteret og bidrage med høringssvar.
Der henvises om § 4 desuden til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Den gældende lovs § 2 pålægger udviklingsministeren en gang om året for Folketinget at fremlægge en plan til udgiftsrammer for bistandsarbejdet for en periode på fem år. Dette skyldes et hensyn til, at udviklingssamarbejdet er langsigtet af natur og baserer sig på et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde, som forudsætter en vis forudsigelighed i kommende års bevillinger.

Denne præmis er bekræftet i senere års internationale aftaler om bistandseffektivitet, senest det fjerde højniveau forum om bistandseffekti-vitet i Busan den 1. december 2011.

De aftalemæssige forpligtelser, som Danmark måtte påtage sig inden for konkrete udviklingssamarbejder, vil desuden oftest strække sig over flere år. Lovforslaget vide-efører denne bestemmelse med den mindre ændring, at planen til udgiftsrammer tidsmæssigt gøres fireårige og dermed bringes i overensstemmelse med finansloven, som opererer med finanslovsår og tre budgetoverslagsår. Bestemmelsen ændrer ikke på, at det eksakte niveau for udviklingsbistanden fortsat fastlægges fra år til år på de årlige finanslove.

Til § 6

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 10 med en enkelt sproglig justering. Bestemmelsen fastsætter, at udviklingsministeren kan iværksætte eller yde tilskud til oplysningsarbejde, som har til formål at udbrede kendskabet til udviklingslande samt skabe forståelse for udviklingslandes udfordringer og for betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde.

Oplysningsarbejdet, der omfatter såvel Danidas Oplysningsbevilling som den kommunikationsindsats for udviklingssamarbejde, som Udenrigsministeriet forvalter, skal medvirke til at skabe aktiv interesse og forståelse for de særlige udfordringer, som verdens fattigste lande står overfor.

Danidas Oplysningsbevilling administreres af Udenrigsministeriet. Beslutning om ansøgninger til Oplysningsbevillingen træffes af en gruppe af kommunikationsfaglige personer og personer med særligt kendskab til udviklingslande (Danidas Oplysningsudvalg), som er nedsat af udviklingsministeren.

Oplysningsbevillingen anvendes til igangsættende og inspirerende kommunikation om udviklingssamarbejdet med henblik på øget spredningseffekt. Som led i Oplysningsbevillingen ydes desuden rejsetilskud til journalister og andre oplysningsformidlere.

Til § 7

Muligheden for udviklingsministerens til efter denne bestemmelse at yde tilskud til udviklingsforskning er en videreførelse af den gældende lovs § 12. Det er dog i forhold til den gældende bestemmelse skønnet hensigtsmæssigt at understrege, at tilskud til udviklingsforskning skal gives med henblik på at opnå større viden og styrke forskningskapaciteten i udviklingslandene for hermed at fremme dansk udviklingssamarbejdes overordnede formål om at reducere fattigdom i verden og støtte bæredygtig udvikling.

En del af midlerne til udviklingsforskning udbydes i konkurrence gennem opslag med strategiske tema-er. Udmøntningen af de konkurrenceudsatte forskningsmidler sker i henhold til Lov om Forskningsrådgivning (nr. 405 af 28/05/2003 – senere revideret i 2006 og 2007). Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg, der er udpeget af udviklingsministeren, fungerer som et programudvalg under Det Strategiske Forskningsråd. Udvalget foretager den forskningsfaglige vurdering af ansøgningerne og indstillinger støtteværdige og ikke-støtteværdige ansøgninger til Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse.

Muligheden for udviklingsministerens til efter denne bestemmelse at yde tilskud til udviklingsforskning er en videreførelse af den gældende lovs § 12. Det er dog i forhold til den gældende bestemmelse skønnet hensigtsmæssigt at understrege, at tilskud til forskning skal gives med henblik på at opnå større viden og styrke forskningskapaciteten for hermed at fremme dansk udviklingssamarbejdes overordnede formål om at reducere fattigdom i verden og støtte bæredygtig udvikling.

Til § 8

Bestemmelsen, der har til formål at sikre videreførelse af det allerede eksisterende kultursamarbejde med udviklingslande, præciserer, at formålet med samarbejdet er at fremme kulturel mangfoldighed og interkulturel forståelse, ligesom den giver udviklingsministeren hjemmel til at iværksætte sådant samar-bejde eller yde tilskud hertil.

Kultursamarbejdet kan finde sted som led i opfyldelsen af indgåede kulturaftaler med udviklingslande eller på ad hoc basis. Aktiviteter under samarbejdet kan finde sted i såvel udviklingslande som i Danmark, hvilket vil medvirke til at opfylde bestemmelsens formål.

Center for Kultur og Udvikling (CKU), der blev oprettet i 1998 med henblik på at styrke Danmarks kulturelle samarbejde med udviklingslande og den kulturelle dimension i udviklingssamarbejdet, og som ressortmæssigt er placeret under Udenrigsministeriet, spiller en central rolle i gennemførelsen af kultursamarbejdet.

CKU gennemfører aktiviteter dels for egne midler, dels for midler fra bl.a. Udenrigsministeriet.
Den gældende lovs § 11 vedrører udelukkende kulturelt samarbejde med udviklingslande, der ikke er led i udviklingssamarbejdet. Dette samarbejde varetages ifølge gældende § 11 af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet i forening med udenrigsministeriet.

Oprindeligt påhvilede det ”Samarbejdsudvalget til Samordning af Bistandsarbejdet og det kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene” (benævnt Det lange Udvalg) at samordne bistandsarbejdet og det kulturelle samarbejde med udviklingslande. Dette udvalg blev nedlagt i 2002 ved ændring af Lov om Internationalt Samarbejde. Den kompetence, udvalget havde haft, overgik dermed til den minister, der havde ansvaret for anvendelsen af bevillingen til Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU).

Den foreslåede lov omhandler Damarks udviklingssamarbejde. Til trods for, at den foreslåede bestemmelse således ikke – som det er tilfældet med § 11 i den gældende lov – eksplicit omtaler kulturelt samarbejde med udviklingslandene, der ikke er led i udviklingssamarbejdet, vil dette samarbejde kunne videreføres i uændret form og varetages af det relevante ministerium, f.eks. Kulturministeriet i forening med Udenrigsministeriet, inden for rammerne af relevante kulturaftaler eller på andet tilsvarende grundlag.

Til § 9

Denne bestemmelse viderefører § 9 i den gældende lov, idet den dog er tilpasset sprogligt i lyset af, at Industrialiseringsfonden for udviklingslandene er oprettet. Samtidig ændres navnet fra ”Industrialiseringsfonden for udviklingslandene” til ”Investeringsfonden for udviklingslande” (IFU).

§9, stk. 3 angiver i lighed med gældende lov, at fonden kan yde støtte til danske investeringer i udviklingslande. Dette kan ske ved aktietegning og gennem finansiering af undersøgelser vedrørende investeringsmuligheder og andre igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af garantier og kautioner samt andre foranstaltninger, der efter bestyrelsens skøn kan fremme fondens formål.

Fonden kan desuden påtage sig at administrere målrettede fonde, faciliteter og øvrige investeringssamarbejder med deltagelse af danske investorer, såfremt bestyrelsen eller udviklingsministeren finder det relevant.

Det angives som noget nyt i § 9, stk. 5, at Udenrigsministeriet har en observatør i IFU’s bestyrelse. Det er hensigten, at denne observatør har taleret, men ikke stemmeret. Den nuværende ordning er, at ministeren udpeger en til to personer fra Udenrigsministeriet i deres personlige egenskab. Med denne ændring præciseres, at Udenrigsministeriets observatør i bestyrelsen har til opgave at informere ministeren om væsentlige beslutninger.
Øvrige bestemmelser vedrørende IFU videreføres uændret.

Til § 10

Der foreslås med denne bestemmelse en ny struktur for den udviklingsfaglige rådgivning af udviklingsministeren. Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, der er etableret ved den gældende lovs § 14, erstattes af Udviklingspolitisk Forum, som er et forum for løbende dialog med udviklingsministeren om alle sager af strategisk og udviklingspolitisk betydning, herunder eksempelvis strategier og politikker for udviklingssamarbejdet med Danmarks partnerlande.

Udviklingsministeren udpeger medlemmerne af Udviklingspolitisk Forum, jf. stk. 1. De væsentlige principper og funktioner, som er søgt styrket i den nye organisatorisk struktur, er:

 fortsat kvalitetssikring af udviklingsbistanden og ekstern bistandsfaglig rådgivning af udviklingsministeren med henblik på ministerens stillingtagen,
 styrket offentlighed og åbenhed, og
 fokuseret, strategisk dialog med udviklingsministeren om større og væsentlige udviklingspolitiske emner.
Udviklingspolitisk Forum omfatter indtil 15 medlemmer, som forudsættes udpeget således, at sammensætningen afspejler relevante interessegrupper og den bistandsfaglige ekspertise i Danmark.

Medlemmerne kan uden forlængelse sidde i en periode på 6 år. Ministeren kan dog til enhver tid vælge at ændre på sammensætningen af medlemmerne, hvis det skønnes relevant med henblik på at styrke den strategiske dialog samt den bistandsfaglige rådgivning under behørigt hensyntagen til, at sammensætningen fortsat bør afspejle relevante interessegrupper, herunder arbejdsmarkedets parter og den bistandsfaglige ekspertise i Danmark. Forummets forretningsorden, som udviklingsministeren fastlægger, vil bestemme de nærmere retningslinjer for dets virke.

Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde har bl.a. haft til opgave på grundlag af en bistandsfaglig vurdering at rådgive ministeren om forslag til programmer og projekter af en vis størrelse.

Disse opgaver videreføres i en allerede etableret administrativ bevillingskomité i Udenrigsministeriet, som hidtil har udfyldt samme bistandsfaglige rådgivende funktion for så vidt angår bevillinger til mindre projekter og programmer. Bevillingskomitéen vil fremover have op til fire medlemmer med udviklingsfaglige ekspertise, der er eksterne i forhold til Udenrigsministeriet.

Med henblik på at sikre øget offentlig inddragelse og gennemsigtighed forudsættes det, at sager, der forelægges det Udviklingspolitisk Forum samt bevillinger af en vis størrelse, der forelægges bevillingskomiteen, sendes i offentlig høring. Eventuelle høringssvar vil indgå sammen med det øvrige beslut-ningsgrundlag på møderne. Referater fra møderne vil ligeledes være offentlige.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, der er etableret ved den gældende lovs § 16, nedlægges, idet rådets funktion bortfalder med nedlæggelsen af Styrelsen. Rådet har i praksis hovedsagelig fungeret som et debatforum og har ikke har haft den oprindeligt tilsigtede funktion med at følge styrelsens virksomhed eller fremkomme med råd og henstillinger, jf. den gældende lovs § 16, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Bestemmelsen i § 11, stk. 1, regulerer spørgsmålet om lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 11, stk., 2, indebærer, at den hidtil gældende lov om internationalt udviklingssamarbejde ophæves.
Bestemmelsen i den gældende § 8 i den gældende lov giver Udenrigsministeriet adgang til at stille garantier for politiske risici ved danske virksomheders investeringer i udviklingslande.

Fra 1. januar 2007 overgik administrationen af denne ordning til Eksport Kredit Fonden (EKF), der herefter for Udenrigsministeriets risiko administrerer ordningen efter dagældende regler.

Det blev samtidig besluttet, at Udenrigsministeriet ikke længere skal udstede nye garantier under denne bestemmelse. EKF administrerer fortsat fire garantier udstedt før 2007 for i alt ca. 170 mio. kr., hvoraf den seneste udløber ved udgangen af 2022. Bestemmelsen i § 11, stk. 3, indeholder derfor en overgangsbestemmelse for de eksisterende fire garantier, som sikrer, at disse også fremover – indtil deres udløb – er reguleret ved § 8 i den gældende lov.

Link til udenrigsministeriet http://um.dk/da/danida/om-danida/nyheder/newsdisplaypage.aspx?newsID=B1845FD3-1025-4D8F-9F42-EE9E110587BD