Dansk udviklingspolitik vil tage en ny drejning, efter at integrationsminister Bertel Haarder (V) mandag fik lagt udviklingsbistanden oven i i sit ministerium. En af Haarders kongstanker er at styrke indsatsen i de såkaldte nærområder, hvor langt størstedelen af verdens flygtninge opholder sig. Nærområderne er typisk u-lande, som ligger tæt på de lande, som flygtningene oprindelig kommer fra, skriver Politiken tirsdag.
Hidtil har den bærende filosofi i Danida været, at udviklingspengene primært skulle gå til at bekæmpe verdens fattigdomsproblemer – og ikke verdens flygtningeproblemer. Bertel Haarder ønsker ifølge bladet at blande de 2 målsætninger sammen.
– Nærområderne vil helt sikkert blive en del af prioriteterne. Sidste år blev der sat 100 mio. kr. af på Danidas budget til nærområdeindsatsen, og det er der også i år og næste år, siger Bertel Haarder. 100 mio. kr. er dog en meget lille del af Danidas årsbudget på 10,5 milliarder kroner, men andelen vil højst sandsynligt stige væsentligt.
Danmark arbejder tæt sammen med Holland og Storbritannien om at få oprettet særlige beskyttelseszoner for flygtninge i nærområderne. Bertel Haarder ønsker at kunne sende asylansøgere i Danmark til disse zoner. Han mener, at en indsats i nærområderne vil kunne hjælpe mange flere flygtninge, hvilket også har den sideeffekt, at færre måske får behov for at søge mod Danmark.
I øjeblikket er FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, ved at undersøge, om man bl.a. kan lave zoner for somaliske flygtninge i Kenya og Tanzania. Men UNHCR er ikke indstillet på, at zonerne skal kunne bruges til at sende somaliske flygtninge i Danmark retur, som Bertel Haarders ministerium ellers presser på for.
Embedsmændene i Danida har ifølge Politiken aldrig været vilde med Haarders nærområdestrategi. Integrationsministeriet har som konsekvens betalt for nærområdeinitiativer, som efter ministeriets mening budgetmæssigt lå under Danida, men som Danida var imod.
Regeringen er også tilhænger af at bruge u-landsbistanden som pressionsmiddel, så lande, der ikke ønsker at tage afviste flygtninge retur, skal fratages deres støtte, anfører Politiken.
Bertel Haarder afviser dog i Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag, at bruge pression. – Hvis man bruger udviklingsbistand som lokkemad for lande, der ikke vil tage mod deres borgere, så bliver det næste, at andre lande pludseligt stopper for at tage borgere tilbage for dermed at true sig til flere penge. Vi skal hjælpe flest mulige mennesker for de samme penge, siger han til bladet.
Han tilføjer dog, at han “finder det logisk, at der nu kommer sammenhæng mellem den hjemlige udlændingepolitik og udviklingsbistanden”.
Jyllands-Posten skriver desuden, at Bertel Haarder vil få et ministerkontor i Udenrigsministeriet, ligesom han havde, da han var Europaminister under det danske formandskab, men at omlægningen i øvrigt ingen større praktisk betydning får for medarbejderne i Udenrigsministeriet, som ikke vil blive splittet op.
Tidl. udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) siger til bladet, at det “ikke tidsmæssigt er muligt for en udenrigsminister at bestride 2 job, og det vil altid være udviklingsbistanden, der skubbes i baggrunden. Jeg er meget tilfreds med, at regeringen har erkendt, at det er vigtigt at have en udviklingsminister”.
Der er udviklingsministre i langt de fleste lande i Nordvesteuropa i dag.
