Gå for et godt formål i København søndag den 20. august

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

I år finder ECCO Walkathon sted søndag den 20. august og endnu engang vil Københavns gader blive fyldt med motionsglade folk, der samtidig går for en god sag, fremgår det af en pressemelding fra WWF-Verdensnaturfonden i Danmark.

For hver kilometer, der tilbagelægges, donerer ECCO 5 kr. til én af 3 foreninger: Hjerteforeningen, UNICEF Danmark eller WWF Verdensnaturfonden, og du bestemmer selv, hvilken af de 3 organisationer, der skal nyde godt af dine kilometerpenge.

Temaet for WWFs projekt er “Støt Livet i Afrikas Vilde Natur”. Dette års projekt giver dig mulighed for at hjælpe WWF med at styrke indsatsen for en bæredygtig forvaltning af Afrikas savanneområder i samarbejde med lokalbefolkningen.

De mennesker, der bor på savannen, er ofte meget fattige og er derfor helt afhængige af naturen omkring dem. Hvis naturen bliver udpint, bliver de fattige endnu fattigere. Med støtte fra ECCO Walkathon vil WWF arbejde for, at naturen også i fremtiden er til gavn for både mennesker og dyr, hedder det.

Man kan også går for gå for børnearbejere i Bangladesh. Der er flere end 6,6 mio. børnearbejdere mellem 5 og 15 år i det fattige land i Sydasien. De fleste kommer aldrig i skole. Donerer du dine ”gå-penge” til UNICEF Danmark, er du med til at give børnene en mulighed for at kæmpe sig ud af slum og fattigdom via uddannelse.

Der er start- og målområde på Kastellet og ruterne på henholdsvis 6 og 10 kilometer går gennem Københavns gader med festlig underholdning undervejs. Det er ottende år i træk, at ECCO arrangerer denne københavnerbegivenhed og sidste år deltog mere end 20.000.

Man kan læse mere om ECCO Walkathon på www.eccowalkathon.dk hvor man også kan tilmelde sig.

Prisen for at deltage er 40 kr. for voksne og 20 kr. for børn under 12 år.