Gadehververe giver resultater – men også kritik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Flere af de største humanitære organisationer herhjemme som UNICEF, Dansk Flygtningehjælp, CARE og Amnesty International har på få år oplevet en mangedobling af faste donorer, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

Forklaringen er brugen af gadehververe. Det er lønnet personale, som i en række tilfælde, heriblandt hos CARE, ikke er ansat af organisationerne. Her er opgaven med at opsøge danskerne på befærdede strøg udliciteret til særlige hvervefirmaer.

Amnesty International begyndte med at bruge gadehververe i 2001, og det har ifølge pressechef Stig Nielsen været en kæmpesucces: – Vi er gået fra 22.000 medlemmer til over 70.000 i dag, siger han.

Dansk Flygtningehjælp melder om en seksdobling fra 2.000 til 12.000 faste bidragydere på 3 år, mens UNICEF og Folkekirkens Nødhjælp har haft en fremgang på henholdsvis 30.000 og 25.000. For alle organisationer gælder, at overførslen af penge er månedlig og sker over betalingsservice.

Brugen af gadehververe bliver dog kritiseret for at være følelsesafpresning og en alt for dyr måde at donere på.

– Når flere lader sig hverve på gaden, frister man organisationerne til at bruge en endnu større del af de indsamlede midler til en dyr indsamlingsmetode som gadehvervning, siger professor på Handelshøjskolen i København Michael Møller, til Jyllands-Posten.

Han foreslår i stedet at gå tilbage til at donere via girokort.