Genbrug er guld for Folkekirkens Nødhjælp – ny rekord i fjor

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hvert år køber danskerne i snit 16 kg tøj og det kommer også Folkekirkens Nødhjælps 125 genbrugsbutikker landet over til gode. De oplevede i 2014 det største overskud hidtil – nemlig på 22,1 mio. kr., som går til verdens fattigste. 

”Vi er rigtig stolte af vores 3.500 frivillige genbrugsmedarbejdere landet over. De gør et stort stykke arbejde for at få butikkerne til at give overskud, og deres engagement er uvurderligt for det internationale arbejde,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

”Uden de mange kunder og givere, der køber eller indleverer tøj og andre brugte effekter, kunne vore frivillige slet ikke skabe den succes, som genbrugsbutikkerne er,” siger hun i en pressemeddelelse mandag.

Hvert år indleverer danskerne flere tons tøj og andre brugte ejendele til genbrugsbutikkerne. Og der er altid brug for mere.

Derfor opfordrer den store humanitære organisations genbrugsbutikker i disse uger alle til at tømme skabet.

Initiativet skal give de mange danskere, der enten er eller skal i gang med forårsklargøringen, en chance for at komme af med deres brugte ejendele og samtidig støtte en god sag.

FAKTA

* 3.500 frivillige genbrugsmedarbejdere driver Folkekirkens Nødhjælps 125 genbrugsbutikker landet over.

* 28 af butikkerne modtager og sælger også møbler.

* Siden organisationens første genbrugsbutik åbnede i Aarhus i 1972, har butikkerne givet et overskud på over en halv milliard kroner til arbejdet blandt verdens fattigste.