Gensplejsede træer i u-lande

Redaktionen

Det skal være tilladt at plante gensplejsede træer i udviklingslande for at binde drivhusgasser fra luften, så den globale opvarmning mindskes, skriver gratisavisen metroXpress torsdag.

Beslutningen er efter amerikansk pres taget på FNs Klimakonference i Milano i denne uge. Den er et resultat af de såkaldte fleksible mekanismer i Kyoto-aftalen om verdensklimaet fra 1997, som giver rige lande mulighed for at skaffe sig klimakreditter ved at plante CO2-opsugende træer i u-landene, anfører avisen.