Fra oktober er den danske 25 øre ikke 5 flade ører værd – men for verdens udsatte børn er den stadig guld værd.
Efter at det er besluttet, at 25-øren skal udgå af møntfoden, opfordrer Red Barnet danskerne til at give deres mønter til verdens udsatte børn, fremgår det af en pressemeddelelse.
– For to 25 ører kan vi behandle et barn i Afrika mod diarré – og det kan betyde forskellen på liv og død. I nogle lande kan man f.eks. købe en blyant for 25 øre. Det lyder måske ikke særligt spændende for danskere, men for mange afrikanske børn er det at have en blyant i skolen langt fra en selvfølge, siger kommunikationschef i Red Barnet, Mogens Damgaard, og føjer til:
– Det er klart, at jo flere 25-ører, danskerne giver, desto mere kan vi hjælpe børn med at komme i skole, hjælpe børn, der udnyttes seksuelt eller i børnearbejde og så videre.
Allerede fra denne uge kan danskerne putte deres mønter i Red Barnets indsamlingsbøsser i hele landet.
For otte 25-ører kan et afrikansk barn få en mæslinge vaccine
For otte 25 ører kan et afrikansk barn få en malariatest
For seksten 25-ører kan et barn blive behandlet for malaria
Yderligere oplysninger hos pressekoordinator Mette Hilden, tlf. 24 21 45 35, e-mail:[email protected], Red Barnet, Rosenørns Allé 12, 1634 Kbn V. www.redbarnet.dk