Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Michael Bach Petersen, generalsekretær for Danes Worldwide.
Meget snart skal vi danskere hen og stemme til folketingsvalget. Det er vores demokratiske ret, at vi kan stemme på de politikere, vi gerne vil have til at repræsentere os i Folketinget. Og det gælder alle danske statsborgere. Ja, det vil sige: Det er så ikke alle danskere, der har muligheden.
For en stor del af de ca. 250.000 danskere, der bor i udlandet, har ikke stemmeret i Danmark. De har nemlig ikke ”bopæl i riget”, som det hedder i grundlovens paragraf 29.
Med fortolkningen af paragraf 29 adskiller Danmark sig fra de øvrige EU-lande, som i dag giver deres statsborgere langt større muligheder for at deltage i den hjemlige demokratiske proces, selvom de bor i udlandet.
Stemmeretten er det bærende element i et demokratisk samfund. Danes Worldwide har gennem årene sat fokus på den urimelige situation, som mange danskere i udlandet befinder sig i, når det gælder bevarelsen af deres stemmeret. I dag mister man som udgangspunkt sin stemmeret til folketingsvalg, folkeafstemninger og EU-valg i Danmark efter kun to år i udlandet.
Ambassadører for Danmark og danske værdier
Det er helt urimeligt, at mange danskere så hurtigt mister deres stemmeret og dermed føler sig umyndiggjort. Både af principielle grunde, og fordi de som danske statsborgere påvirkes af dansk lovgivning og politik – f.eks. i forhold til familiesammenføring, skattepligt eller folkepension.
Af samme årsag er den manglende stemmeret kilde til stor frustration blandt danskere i udlandet. For mange er båndet til Danmark stærkt. De føler sig som ambassadører for deres hjemland og danske værdier, føler en stolthed over at være danske, har familie i Danmark, besøger ofte Danmark og har måske sommerhus i Danmark.
Verden har i den grad forandret sig, siden grundloven blev vedtaget i 1849, og i dag flytter mange danskere til udlandet i en kortere eller længere periode. I en globaliseret verden er det naturligt at rejse ud for at arbejde, videreuddanne sig eller leve sammen med en partner, uden at man af den grund er mindre dansk.
Samtidig har det stor betydning for Danmark, når danskere, som opholder sig i udlandet, varetager danske interesser og fremmer danske værdier. Det gavner også, når de vender hjem med viden, erfaring og udenlandsk netværk.
Der er allerede undtagelser
Folketinget har i både 1970 og 1980 vedtaget bestemmelser om, at udvalgte udlandsdanskere under forskellige betingelser ”anses for at have fast bopæl i riget”, selv om de bor i udlandet. Det gælder blandt andet diplomater og nødhjælpsarbejdere.
Bestemmelserne giver således mulighed for en udvidet fortolkning af grundlovens bopælskrav.
Problemet er, at det ikke er Folketinget, der træffer den fulde afgørelse omkring udlandsdanskernes stemmeret. Det er derimod et administrativt sammensat Valgnævn, der selvstændigt beslutter, hvad den øvre grænse for hvad ”midlertidigt ophold i udlandet” er.
Danes Worldwide mener, at opretholdelsen af stemmeretten for danske statsborgere bosat i udlandet bør være lovbestemt, i stedet for en administrativ beslutning. Det skal derfor være demokratisk vedtaget af Folketinget, hvad man anser som grundlag for, at udlandsdanskerne kan beholde deres stemmeret i Danmark.
Mange henviser til, at det er noget nær umuligt at ændre grundloven. Omfattende, ja, men ikke umuligt! Grundloven er siden 1849 løbende blevet udvidet til at give danskere demokratiske rettigheder. Hvis ikke det var for ændringen i 1915, ville kvinder ikke have haft stemmeret i dag! Nu er tiden kommet til at give danske statsborgere i udlandet stemmeret.
Indtil det er muligt at ændre grundloven, mener Danes Worldwide, at det som minimum bør sikres, at alle danske statsborgere, der bor i udlandet, bevarer stemmeretten, hvis udlandsopholdet er midlertidigt, og at et midlertidigt ophold er et ophold, der varer op til 12 år. Det kan gøres inden for den nuværende grundlovs rammer, som bestemmelserne fra 1970 og 1980 viser.
Danmark er i dag det europæiske land med flest restriktioner og regler i forhold til at give egne statsborgere, som bor i udlandet, ret til at stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger. Det bør der laves om på hurtigst muligt
