Udvalgte løfter fra Bidens klimatopmøde
USA: reduktion af udledninger med 50-52 procent i 2030 i forhold til nvieauet i 2005
Storbritannien: reduktion af udledninger med 78 procent i 2035 i forhold til niveauet i 1990
Japan: reduktion i udledninger på 46 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2013
Canada: reduktion på 40-45 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2005
OBS: Indtil videre er det af overstående løfter kun USA’s stykede klimaplan, der er på listen over indsendte planer til FN’s Klimasekretariat
Kilde: World Resources Institute
Stort set samtlige udviklingslande på Joe Bidens klimatopmøde bad om flere penge til klimaindsatsen. Der var dog ikke meget andet end en enlig fugl på taget til de trængte lande.
Den amerikanske præsident, Joe Biden, sagde, at han vil tredoble USA’s klimastøtte. De nye løfter kommer ifølge World Resources Institute til at svare til 5,7 milliarder dollar årligt fra 2024. Men det er usikkert, om han overhovedet kan levere på løftet, som skal igennem det politiske system i USA.
Indtil videre forsøger USA at sætte et par milliarder af til at støtte klimaindsatsen i udviklingslande. Heraf skal 1,2 milliarder dollar gå til Den Grønne Klimafond. Det er imidlertid mindre end det beløb, som klimaaktivister mener, at USA skylder. Den tidligere præsident Barack Obama lovede 3 milliarder dollar til fonden under den første opfyldning tilbage i 2014. Donald Trump satte imidlertid en stopper for udbetalinger, da han overtog det Hvide Hus, og der er således kun blevet udbetalt en tredjedel.
”USA’s retfærdige andel udgør mindst 800 milliarder dollar i international klimastøtte mellem 2021 og 2030, en sum, der skal deles ligeligt mellem reduktion af drivhusgasser, tilpasning og bidrag til dækning af tab,” siger Tom Athanasiou, direktør i organisationen EcoEquity.
ActionAid USA nævner det samme beløb som en retfærdig andel til klimafinansiering fra USA.
Ingen løfter til Den Grønne Klimafond
Den Grønne Klimafond er et vigtigt instrument til at støtte udviklingslandenes klimaindsats, og de sidder selv med ved bordet, når pengene til grønne projekter skal uddeles. Fondens pengetank blev første gang fyldt op i 2014, men de penge er ved at være brugt, så i 2019 var det tid til en genopfyldning. Indtil videre har langt færre lande bidraget til fonden. I 2014 valgte 45 nationer at sætte penge af til fonden, mens det blot er 31, som indtil videre har bidraget til genopfyldningen.
Det var særligt de væsentlige økonomier i EU samt Japan og Storbritannien, der lagde de store beløb i anden runde. Danmark fordoblede ligeledes beløbet, og er blandt de store bidragsydere, hvis man måler beløbet per indbygger. Australien og USA har imidlertid endnu ikke støttet fonden i anden runde. Derudover var der flere udviklingslande som Peru, Mexico, Chile, Vietnam og Mongoliet, som bidrog i første omgang, mens det blot er Indonesien, der har budt ind til genopfyldningen med en fordobling af det første indskud.
Rusland har ligeledes doneret et beskedent beløb ved begge runder, mens verdens andenstørste økonomi, Kina, eller rige Golflande endnu ikke har givet bidrag til fonden.
Klimastøtte kan skubbe gevaldigt til udviklingslandenes grønne indsats. En stor del af de fattige lande har betinget en del af løfterne i de klimaplaner, de har sendt til FN under Paris-aftalen, på international støtte. Et eksempel er Filippinerne, der ønsker at reducere klimaskadelige udledninger med 75 procent i 2030. Heraf er de 72,29 procent ”betingede”; hvilket betyder, at de er afhængige af, at der kommer klimafinansiering fra det international samfund.
Glæde og skuffelse
På mødet var der flere lande, der hævede deres klimaløfter. Der var mest opmærksomhed på USA’s nye klimaplan, som blev sendt ind til FN’s sekretariat torsdag. Stormagten vil reducere klimaudledningerne med 50-52 procent i 2030. Det er en skærpelse af det gamle mål om en reduktion på 26-28 procent i 2025.
Efter fire år med skuffelser på den grønne front fra Det Hvide Hus, var der stor glæde over USA’s engagement fra klimaaktivister. Tænketanken World Resources Institute kalder klimaplanen “dristig” og “overraskende stærk.” Mange organisationer havde dog sat næsen op efter mere.
“Det nye klimamål om at halvere udledninger i 2030 fra Biden-administrationen er mere ambitiøst end noget tidligere mål fra USA’s regering. Alligevel er det stadig utilstrækkeligt til at håndtere klimakrisens realiteter,” siger Brandon Wu fra ActionAid USA.
Han mener, at amerikanerne retfærdigvis bør sætte et mål om at reducere udledninger med 70 procent i 2030, mens analyseinstituttet Climate Action Tracker peger på, at niveauet bør ligge et sted mellem 57 og 63 procent.
Climate Action Tracker vurderer i en foreløbig analyse, at målene fra topmødet er et betydeligt skridt i den rigtige retning.
“Præsident Bidens topmøde har ført til den største reduktion i emissions-kløften – omkring 12-14 procent – som vi nogensinde har set, og har ligeledes bekræftet vigtigheden af begrænsningen af temperaturstigningen til 1,5 grader som et globalt mål,” fremhæver Bill Hare fra Climate Analytics, en af Climate Action Trackers partnere.
Nye løfter og tomme ord
Udover USA lovede Canada, Japan og Storbritannien nye konkrete mål for reduktion af klimaskadelige udledninger. EU kom til topmødet med ny enighed om et mål om at reducere udledningerne med mindst 55 procent i 2030, men det fremgår allerede af en klimaplan, der blev sendt til FN i december.
Der var ikke de store konkrete løfter fra Indien eller Kina. Saudi Arabien gentog løfter om at øge andelen af vedvarende energi og plante milliarder af træer i hele Mellemøsten.
Læs også: Saudi-Arabien med nye grønne takter
Tyrkiets præsident, Recep Tayyid Erdogan, var inviteret med, men landet, som endnu ikke har ratificeret Paris-aftalen, havde intet nyt med i posen. Der var heller ikke nyt fra Australien og Mexico, hvilket har skuffet klimaaktivister.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), talte fredag på topmødet under et tema om innovation sammen med kollegaerne fra blandt andet Norge og Israel. Hun nævnte planerne om den nye energiø i Østersøen i den korte tale.
Af de store nationer bliver det USA, som får det sværest med at indfri målene. Det viser en opgørelse i Nature, hvor det fremgår at målet ligger meget langt fra den nuværende kurs i forhold til eksempelvis EU. Der skal med andre ord større ændringer til i USA end i mange andre lande, for at reducere udledningerne med det tilsigtede.
