Glemt er Muhammed-krisen – muslimske lande køber igen dansk

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Her gik vi og troede, at Muhammed-krisen trak lange spor efter sig i Mellemøstens billede af Danmark. Måske, men ikke, hvis vi ser på samhandelen med regionen, som er i stærk vækst – Muhammed-krise eller ej.

Berlingske skriver onsdag (24.07), at den danske eksport til de muslimske lande i Mellemøsten og Asien nu er næsten dobbelt så stor som før krisen om Muhammed-tegningerne i 2006. Væksten har tilmed været langt større end væksten i dansk eksport generelt.

Vor eksport til lande som Egypten, Jordan og Saudi Arabien er fordoblet, selv om netop disse tre lande var arnested for boykot-grupper af danske varer. Og eksporten til Tyrkiet er næsten fordoblet.

Kun i samhandlen med Pakistan kan man stadig spore en virkning, idet vor eksport i dag kun ligger på 3/4 af niveauet i 2005.

Især fra 2009 er eksporttallene gået i vejret over en bred bank.

De muslimske landes andel af vor udenrigshandel er dog stadig yderst beskeden. I 2005 aftog de ca. 1,7 procent af vor eksport, og i 2012 var andelen nået op på 2,6 pct.