Globalnyt siger tak, mange, mange tak

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Globalnyt har sluttet sin kampagne for donationer. Læsernes respons var både hurtig og stor, ganske som det har været tilfældet tidligere år, og vi siger mange tak for at have fået de 100 donationer af 200 kr, som er en af forudsætningerne for, at vi kan blive godkendt til at opnå tipsmidler.

Vi har endda fået lidt flere end 100 donationer, men alligevel vil vi gerne – med denne tak – gøre opmærksom på, at man altid er mere end velkommen til at støtte Globalnyt.

Kampagnen er nemlig nok slut, men vi har brug for al den finansielle bistand, vi kan få fra læserne.

Med omkring 5000, der abonnerer på nyhedsbrevet, som udkommer tre gange om ugen, håber vi faktisk på, at der er flere, som har lyst til at ”sige tak” for nyhedsbrevet med en donation.

Man abonnerer nok på nyhedsbrevet, men det koster ingenting. Det er gratis.

Et stigende antal udviklings- og globalt interesserede besøger os dagligt på hjemmesiden, som løbende opdateres med nyheder. Vi viser nu langt over én million sider til vores gæster på årsbasis, og antallet af brugere er pænt over 125.000.

Nyhedstjenesten Globalnyt drives overvejende af frivillige i redaktion, redaktionsledelse og bestyrelse.

Men selvom vi er mange – alle professionelle – der arbejder gratis, er der stadig udgifter forbundet med at drive nyhedstjenesten. Mange udgifter.
Vi har to lønnede redaktionssekretærer på deltid og betaler desuden for bl.a. teknisk assistance for at få IT-maskineriet til at køre døgnet rundt.

Bliv også gerne medlem

Medlemstallet af Foreningen Globalnyt, der står som udgiver af nyhedstjenesten, ligger på små 400, og det er vi rigtig glade for.

Det koster kun 150 kr. om året at være medlem, og det vil være dejligt, hvis endnu flere af vores læsere – brugere siger man også – viste deres engagement med et medlemskab.

Mange medlemmer – som donationerne – er for os, der arbejder ulønnet i det daglige et bevis på, at Globalnyt bliver værdsat.

Vi får mange rosende mails, som varmer, men medlemskab er bestemt ikke at foragte.

Redaktionen og bestyrelsen bag Globalnyt takker på forhånd hjerteligt for støtte og opbakning.

Dit medlemskab er med til at sikre vores uafhængige nyhedsdækning af udviklingslande og globale forhold.

Klik her for at give en donation til Globalnyt

Klik her for at blive medlem af foreningen Globalnyt