Gode råd til Danmark fra RCT på anti-torturdag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Søndag den 26. juni er den årlige dag til støtte for torturofre. I år er det ottende år, at FNs internationale dag til støtte for torturofre markeres, skriver anti-torturcentret RCT i en pressemeddelelse lørdag.

På dansk initiativ besluttede FN i 1997 at gøre 26. juni til den årlige dag til støtte for torturofre. Det var på denne dato i 1987, at FNs Konvention mod Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf trådte i kraft. Konventionen er til dato ratificeret af 139 lande. Men tortur er fortsat udbredt i flere end 100 lande verden over

I Danmark markeres dagen især af Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RCT) og andre rehabiliteringscentre samt Amnesty International, hvis underskriftindsamling for et forbud mod tortur i dansk lov nu er nået mere end halvvejs af målet om 100.000 underskrifter inden 10. december.

Internationalt markerer RCT dagen gennem sine partnerorganisationer i det sydlige Afrika, Bangladesh, Sri Lanka , Filippinerne, Gaza samt i Guatemala og Honduras.

Både på TV-kanalerne DK 4 og DR bliver der vist TV-spots på hhv. 1 min., 40 sekunder og 30 sekunder. Sidstnævnte TV-spot – produceret for IRCT af den spanske filminstruktør Isabel Coixet – vil tillige blive vist internationalt på den arabiske TV-station Aljazeera, den tyske internationale TV-station DW-TV (Deutsche Welle), den franske internationale TV-station TV 5 samt kanaler i Spanien, Norge, Portugal, Kosovo, Canada, Kroatien og Cameroun.

Det skønnes, at op imod 300 millioner vil have mulighed for at se TV-spottet, som alle formidler gratis.

HH Prinsesse Alexandra har som protektor i anledning af dagen udtrykt sin støtte til arbejdet mod tortur.

Især i år efter USAs tortur i Abu Ghraib og Guantanamo og forsøgene på at undgå det politiske ansvar, som det udtrykkes, finder RCT det vigtigere end nogensinde med så stor opmærksomhed om arbejdet mod tortur som muligt. Især siden 11. september 2001 er menneskerettighederne og endog forbudet mod tortur kommet under et pres.

– Danmark har som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur en særlig forpligtigelse til at gå i spidsen, siger kommunikationskoordinator i RCT, Tue Magnussen, og fortsætter:

– Det gælder internationalt, hvor Danmark – i forlængelse af en aktiv diplomatisk indsats internationalt – må kræve undersøgelse af forholdene på bl.a. Guantanamo.

– Amnesty International starter en kampagne mod brug af tortur i ”krigen mod terror” og ønsker nedsættelse af en international undersøgelseskommission. Danmark råder over ekspertise med stor erfaring i besøg i fængsler og dokumentation af tortur.

– RCT mener, at Danmark bør gå i spidsen og støtte initiativet. Tillige er det vigtigt, at arbejde for at Tillægsprotokollen til FNs konvention mod tortur kan træde i kraft og endelig bør regeringen vende sig mod, at dansk luftrum af USA bruges til transport af terrormistænkte til lande, hvor de udsættes for tortur.

– Men som foregangsland internationalt er det vigtigt, at Danmark selv lever op til sit ansvar. Det gælder både en udvisningspraksis med tvangshjemsendelser, som er i strid med FN-konventionens forbud om udvisning til lande med fare for tortur og at Danmark fortsat ikke har forbudt tortur i dansk lov, siger Tue Magnussen.

RCT glæder sig over den klare udmelding om tortur fra FNs generalsekretær Kofi Annan.

Tue Magnussen:

– Vi noterer os, at Kofi Annan understreger totalforbuddet mod tortur og klart fremhæver, at tortur aldrig kan retfærdiggøres. Samtidig fremhæver han, at der er et totalt forbud mod at overføre personer til lande, hvor der er fare for, at de kan risikere tortur.

– Den danske regering bør bruge det som anledning til klart at vende sig mod, at USA bruger dansk luftrum til transport af terrormistænkte til lande, hvor de udsættes for tortur. Danmark bør også selvkritisk revurdere de seneste års udvisningspraksis med tvangshjemsendelser, som er i strid med FN-konventionens forbud om udvisning til lande med fare for tortur.

– Endelig glæder vi os over, at Kofi Annan fremhæver vigtigheden af ratifikation af Tillægsprotokollen til FNs konvention mod Tortur, som i høj grad er et dansk diplomatisk initiativ for at forebygge tortur, tilføjer Tue Magnussen. Danmark er blandt de foreløbig 9 af de 20 nødvendige lande, der skal ratificere før en ikrafttræden af Tillægsprotokollen.

Yderligere oplysninger hos kommunikationskoordinator Tue Magnussen, RCT, tlf. weekend, mobil 22 44 43 95.