Årets sogneindsamling, foranstaltet af Folkekirkens Nødhjælp søndag med fokus på fattige forældreløse børn, gav et af de bedste resultater til dato, skriver Nødhjælpen i en pressemeddelelse.
Den landsdækkende indsamling indbragte over 15 millioner kr., hvilket er en stigning på over en million i forhold til sidste år.
– Vi er fantastisk glade og taknemmelige. Det er 10. gang, at Folkekirkens Nødhjælp samler ind. 20.000 frivillige over hele landet har deltaget, og næsten overalt har vi oplevet, at danskerne giver mere end de plejer, siger generalsekretær Henrik Stubkjær.
– Jeg er stolt over, at danskerne på denne måde tilkendegiver, at de vil hjælpe verdens fattigste, føjer generalsekretæren til.
Tema for årets Sogneindsamling var hiv/aids med særlig fokus på sårbare børn.
Det er børn i u-landene, som er ramt hårdt af aids-epidemien, fordi de er forældreløse og står tilbage uden en forsørger, eller fordi de selv skal passe syge eller døende søskende og forældre.
Siden den første Sogneindsamling i 1999 er der samlet mere end 100 millioner kroner ind til verdens fattigste.
Nødhjælpen satsede på at kunne fejre jubilæet med den største Sogneindsamling nogen sinde.
Først og fremmest fordi behovet for hjælp til nogle af de mest udsatte mennesker i verden er meget stort, og fordi danskernes givervilje anses for at være fuldt til stede. Der er 1.275 sogne herhjemme.
Sogneindsamlingens konkrete støtte-projekter:
Uganda:
Rakai i det sydlige Uganda har kendt til aids i mere end 30 år og er et af de hårdest ramte områder i verden. Mellem 10 og 20 procent af befolkningen er smittet med hiv, og tusinder af forældre er døde. Desværre lykkes det ikke altid at finde plejeforældre, og mange børn bor alene med det ældste barn som forsørger for de mindre søskende. Organisationen RACOBAP hjælper forældreløse børn til at få en uddannelse, så de kan forsørge sig selv og få et godt liv på trods af en hård start.
Zambia:
Kara Farm og Træningscenterer har ét overordnet mål: i løbet af et år lære forældreløse teenage piger så meget om at læse og skrive, sy, dyrke grøntsager og holde husdyr, at de har mulighed for at fravælge prostitution som levevej. Uden skole og opsyn hjemmefra fristes nogle piger af det lette liv på barerne. Her er de populære, for der statistisk set er mindre chance for, at de er hiv-positive end ældre kvinder. Når man ikke har råd til skolegang, for slet ikke at tale om smart tøj, kan det være svært at afslå tilbud fra mænd, som gerne vil give gaver for visse ydelser.
Cambodja:
Aids-syge forældres største bekymring er, hvad der skal blive af deres børn. Og børn af aidssyge står overfor voldsomme udfordringer, både fysisk og psykisk. Projekt sikrer aids-børnene skolegang i mindst 6 år og støtter samtidig forældrene økonomisk, så børnene ikke behøver at arbejde for at sikre familien mad på bordet. Herudover tilbyder projektet børnene krisehjælp, fritidsaktiviteter og – ikke mindst – oplysning om, hvordan de selv undgår at blive smittet af sygdommen.
Etiopien:
Endnu har hiv-smitten ikke spredt sig i Etiopien på samme skræmmende måde som i andre afrikanske lande. Der er stadig tid til at forhindre og bremse epidemien. Den etiopiske evangeliske kirke, Mekane Yesus, arbejder på at oplyse om smittefaren i det øde og isolerede Bale-område. Smitten kommer – selv i de mest isolerede egne i højlandet, hvor kun få veje når frem. Derfor skal de fattige bønder lære at være på vagt, især de unge kvinder, som er i særlig høj risiko.
Kenya:
Prostituerede er en gruppe, der er særligt udsat for at blive smittet med hiv/aids, fordi de dårligt kan kræve sikker sex med deres kunder. Smitteraten blandt prostituerede er derfor meget høj, og det samme er antallet af forældreløse børn af prostituerede. Projektet underviser kvinderne i, hvordan de kan tjene penge på andre måder end ved at sælge sig selv og dermed udsætte sig for smittefaren.
Zambia:
I et slumkvarter i Zambias hovedstad Lusaka arbejder kvindegruppen Kwasha Mukwenu (”Hjælp din nabo”) på at hjælpe børn, der har mistet deres forældre pga. aids. Kvinderne mødes på hverdage i en lokal kirke, hvor de bager scones og laver kunsthåndværk, som de sælger. Siden 1991 har Kwasha Mukwenu støttet flere end 2.000 børn og hjulpet 1.000 børn til at afslutte deres skolegang, så de fleste af dem nu er selvunderholdende.
Malawi:
I 1991 blev sygeplejersken Catherine Phiri testet hiv-positiv, efter at hendes mand var død. Hun valgte at stå offentligt frem, selv om aids var tabu. Prisen var høj; hun mistede job, hus og familie. I 1994 dannede hun organisationen SASO, som bæres af frivillige. SASO tilbyder aids-oplysning, hiv-testning og hjælp til familier, der plejer deres aidssyge hjemme. Hver lørdag bespiser SASO områdets forældreløse børn og underviser dem i, hvordan de selv kan undgå at få aids.
Malawi:
Aids-epidemien i det sydlige Afrika får antallet af gadebørn til at stige. Livet som gadebarn er farligt, og børnene er sårbare overfor vold og overgreb. På Chisomo Childrens Club i Blantyre, Malawis største by, har børnene et fristed, hvor de kan komme på deres egne betingelser. De kan få noget at spise, sove, blive lægeundersøgt, dyrke sport og få hjælp og rådgivning.
Honduras:
Honduras bærer på tunge 60 procent af alle hiv/aids-smittede i Mellemamerika, og den hurtige spredning er en stadigt større trussel for landets udvikling. Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med Casa Corazón Misericordia, et lille hjem i San Pedro Sula for børn, der er smittet med hiv/aids. Hjemmet tager vare på børnene og søger samtidig at skabe større bevidsthed og viden om problemet i lokalbefolkningen.
Se også telegrammet www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=14479&mode=Nyhed
