Grænser for bistand (1): For rig til bistand

Laurits Holdt

5. november 2013

Læsetid: 4 min

Hvis man bor i et land, hvor bruttonationalindkomsten (BNI) ligger over 17.826 kr. pr. indbygger, kan man ikke få hjælp fra nogen af de danske civilsamfundsorganisationer (NGOer).

Beløbet på de 17.826 kr. – eller 3.228 dollars – er den såkaldte BNI-landeindkomstgrænse.

Hvis et land har en BNI over denne grænse to år i træk, er det slut med at bruge danske offentlige midler på arbejdet her.

I realiteten betyder det, at ingen danske udviklings- og solidaritets-organisationer kan arbejde i sådant et land, for hovedparten af deres midler kommer fra Danida.

Men de fattige bor ikke kun i de fattige lande. Ja, langtfra. Faktisk bor ca. 70 procent af verdens fattigste i såkaldte mellemindkomstlande, der har en BNI pr. indbygger, som ligger over den danske grænse. Men dem kan vi ikke hjælpe.

Det var anderledes for 25 år siden. Da boede ni ud af ti fattige i fattige lande. Så måske er tiden løbet fra BNI-grænsen. I de kommende uger tager U-landsnyt.dk BNI-grænsen under behandling.

Vi vil belyse emnet og de omkringliggende problematikker i en række artikler. Vi har også inviteret repræsentanter for bl.a. forskellige civilsamfundsorganisationer og det politiske liv til at skrive debatindlæg.

Men debatten er åben og læserne af U-landsnyt.dk inviteres hermed til at kommentere artiklerne og debatindlæggene. Nye indlæg er også velkomne.

Over grænsen

Ser vi på Afrika, hvor Danmark er mest aktiv på bistandsområdet, kan man se at lande som Angola og Sydafrika ligger over BNI-grænsen.

Angola har en BNI på 4.580 dollars og Sydafrika på 7.610. Det lille Swaziland mellem Mozambique og Sydafrika er også nået over en BNI på 3.228 dollars pr indbygger om året og falder dermed for den danske BNI-grænse.

Når et land bevæger sig op over grænsen og bliver der to år i træk må danske organisationer, der arbejder i landet, trække stikket og forlade landet.

Det kan betyde, at mangeårige projekter må afvikles inden de er nået i mål. Og at millioner af fattige er udenfor rækkevidde.

Det første ord i Danmarks strategi for udviklingssamarbejde, ”Retten til et bedre liv” fra maj 2012, er ”fattigdommen”. Bladrer man blot en smule videre kan man læse at ”Danmarks udviklingssamarbejde skal bekæmpe fattigdommens mange ansigter og skabe sammenhæng i vores politikker.”

Ingen kan altså være i tvivl om, at det primære mål med den danske udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom. Men lidt skarpt trukket op kan man sige, at BNI-grænsen forhindrer danske udviklingsorganisationer i at hjælpe det store flertal af de allerfattigste i verden.

Derfor foreslår nogle, at BNI-kriteriet suppleres med et ”ulighedskriterium”. Det skal gøre det muligt at yde bistand til fattige lande med stor ulighed – som f.eks. Angola, Sydafrika og Swaziland.

Læs mere om det i debatindlægget fra Mads Bugge Madsen, der er leder af fagbevægelsens udviklingsorganisation, Ulandssekretariatet.

Angola: En tredjedel lever i fattigdom

Angola er et land med stor økonomisk vækst. Den høje vækst skyldes ikke mindst landets rige forekomster af olie og diamanter.

Den gamle kronjuvel i Portugals koloniimperium har i flere år ligget over den danske BNI-grænse og kan derfor ikke modtage bistand med midler fra Danida.

Den økonomiske velstand kan bl.a. se i hovedstaden Luanda, hvor højhusene skyder op, ejendomspriserne er tårnhøje og de store hvide motorbåde ligger side om side i havnen.

Med velstanden har en bagside og det er stor økonomisk ulighed. Ifølge Verdensbanken lever mere end en tredjedel – 36 procent – af befolkningen under fattigdomsgrænsen.

Ser man nærmere på det tal kan man se at fattigdommen er meget ujævnt fordelt.

Det anslås at 58 procent af landbefolkningen lever under fattigdomsgrænsen mens det ”kun” er 19 procent i byerne.

At denne ulighed eksisterer er langtfra enestående, men det illustrerer at der findes en enorm gruppe af fattige

Arven fra apartheid

Sydafrika er præget af en dyb økonomisk ulighed, der ikke mindst har rødder i landets fortid, hvor befolkningen levede strengt opdelt efter hudfarve og etnicitet i det såkaldt apartheid-system.

Opdelingen betød bl.a. at det hvide mindretal sad på både den politiske og økonomiske magt.

Efter overgangen til demokrati og Nelson Mandelas valg til præsidentposten i 1994 blev den politiske magt spredt ud, mens den økonomiske magt i vidt omfang blev hos den hvide minoritet.

I dag lever næsten en fjerdedel af befolkningen – 23 procent – under fattigdomsgrænsen, men da landet har en BNI på 7.610 dollars pr. indbygger om året er de mange fattige uden for danske udviklingsorganisationers Danida-finansierede rækkevidde.

Vort tema kulminerer med konference

Temaet kulminerer onsdag d. 20. november, hvor U-landsnyt.dk og Afrika Kontakt i samarbejde holder en konference om “Grænser for bistand”. Læs mere om konferencen. Konferencen er støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

Lande der kan modtage Danida støtte i 2013

Disse u-lande har en årlig bruttoindkomst (BNI) per indbygger på under 3.228 US dollars:

(*Landet har nu en BNI over 3.228 US dollars. Hvis denne tendens fortsætter, vil der ikke kunne ydes støtte til aktiviteter i landet næste år.)