Af Eva Tommerup Johnsen, U-landsnyt.dk
I 2013 blev afrikansk BNI-statistisk genstand for et voldsomt slagsmål. Den norske forsker Morten Jerven pegede på de nøgne tal, fortalte hvordan de bliver produceret, og er kommet i bad standing i bl.a. Sydafrika og Zambia.
Morten Jerven er lektor i internationale studier ved Simon Fraser University i Canada, og hans forskning har pisket bølger op i økonomiske miljøer i 2013.
Han skrev sin PhD i økonomisk historie og undersøgte i den forbindelse i 2007 og 2010, hvordan tallene for BNP blev produceret i 37 afrikanske lande.
Udgangspunktet for hans forskning er ikke BNI-grænsen for udviklingsbistand, men kvaliteten af BNP-tal og en nysgerrighed overfor uoverens-stemmelser i afrikanske BNP-tal og overfor hvordan afrikanske økonomier egentlig måles.
“Vi ved ikke, hvad de strukturelle reform-programmer gjorde”
Han fandt ud af, at i de fleste afrikanske lande bruger man forældede konventioner og basisår til at beregne de årlige ændringer i BNI og BNP, og det gør tallene dårlige til at samle op på strukturelle ændringer, eksempelvis at telekommunikation og service har større vægt i økonomier nu end for bare 10 år siden.
Der er også en anden svaghed ved afrikanske BNI-tal, skriver Jerven. Det er svært at bedømme politikkers effekt på økonomien. Ligeså den reelle vækstrate.
“Vi kan faktisk ikke være sikre på, hvilken effekt eksempelvis de strukturelle reformprogrammer har haft på økonomien”, skriver han. Og det burde nationale statistikker, om noget, kunne give svar på.
Afrikanske statistikere i selvforsvar
I 2013 udgav Morten Jerven sin forskning i bogen “Poor Numbers: How We Are Mislead by African Development Statistics and What to Do about It” om, hvilke mangler og forsinkelser, der er i beregningsgrundlag, og hvordan der mangler ressourcer til analyse og formidling i de nationale statistik-kontorer. Så tog debatten i statistiker-miljøet fart.
Hans forskning blev taget op af medierne, som med skarpere og skarpere vinkler har skrevet om det, som de ellers ikke troede, at folk ville interessere sig for: Afrikansk statistik. The Guardian bragte “Lies, damn lies and GDP” (Løgne, forbandede løgne og BNP) og franske Jeune Afrique bragte “Statistiques Africaines: Le Grand Mensonge” (Afrikanske Statistikker: Den Store Løgn).
Nogle afrikanske økonomer har taget kritikken konstruktivt og arbejder på reformer. Andre afrikanske statistikere, bl.a. i Zambia og Sydafrika, er gået i forsvar for deres arbejdes troværdighed. De tager afstand fra den dårlige omtale, beskylder ham for uhæderlige metoder og for at være udsendt i andre ærinder end forskning.
Pali Lehohla, leder af det sydafrikanske, beklager, at man i debatten ikke også diskuterer de fremskridt, der er sket i form af institutionelle reformer og lovændringer baseret på fundamentale principper for statistik.
“Det eneste omkvæd i denne sang er om Professor Jerven’s roman, i stedet for empirisk evidens om tal, som de kommer frem ud af afrikanske lande. Omkvædet er hovedsagligt insinuationer om, hvad andre ved om Afrika,” skriver han som kommentar på African Arguments (redaktionens oversættelse) .
UNECA bakker op om konklusioner, men bøjer sig for pres
IMF og den Afrikanske Udviklingsbank nedsatte teams for selv at undersøge Morten Jervens påstande, og de er overvejende enige i hans konklusioner (se IMFs Regional Economic Outlook for Afrika syd for Sahara udgivet i maj 2013 og AfDBs Economic Brief – Situational Analysis of the Reliability of Economic Statistics in Africa – Special Focus on GDP Measurement). Det har dog ikke gjort modstanden mindre.
I september blokerede en gruppe afrikanske statistikere, med Pali Lehohla i spidsen, for Morten Jervens planlagte oplæg til en konference afholdt af FNs Økonomiske Kommission for Afrika (UNECA).
Censuren vakte opstandelse blandt udviklingsøkonomer, men UNECA bøjede sig, på trods af at den nytiltrådte direktør tidligere i år har skrevet om, hvorfor det er vigtigt at forbedre dårlig statistik med afsæt i bl.a. Jervens bog.
Der er nogle, der har det for godt med de dårlige tal, mener Morten Jerven, som blev overrasket over reaktionen fra de afrikanske modstandere, når han netop taler for flere ressourcer til deres kontorer. Han tror, at når stormen har lagt sig, vil man faktisk komme til enighed om behovet for en klar diagnose af problemerne i tallene.
Indtil videre råder han dog til, at man i fattigdomsbekæmpelse ser mere på, hvorvidt et problem er vigtigt eller om projektbeskrivelsen er god, end på de officielle statistikker.
Læs mere her: Grænser for bistand (8): Forsker advarer mod at bruge afrikanske BNI-tal til at fordele bistand
Flere artikler og indlæg i temaet ”Grænser for bistand”.
