Af Mari Lilleslåtten, U-landsnyt.dk
Hvor bistand fra danske organisationer afhænger af et lands BNI pr. capita, går den norske bistand til fattige i både lav og mellemindkomstlande. Med et fokus på omfordeling og reduktion af fattigdom er en BNI-grænse for rigid for Norge.
Målet for både dansk og norsk udviklingspolitik er at reducere verdens fattigdom. Hvordan det skal ske har de to lande dog forskellige bud på.
En ting, der adskille den norske tilgang fra den danske er et fokus på intern ulighed i landene i tillæg til fokus på fattigdom.
Hvor danske civilsamfunds-organisationer kun kan arbejde med danske bistandsmidler i lande med en svag økonomi, defineret af at landets BNI-grænse ligger på under 3.228 dollar pr. capita, er norske bistands-organisationer ikke bundet af en sådan grænse.
BNI-grænse ikke diskuteret for norsk bistand
”Diskussionen har set anderledes ud i Norge”, siger Gunvor Skancke, underdirektør i afdeling for civilt samfund i Norad, Norges svar på Danida, i et telefoninterview med U-landsnyt.dk.
”Diskussionerne om prioritering af bistand i Norge har koncentreret sig om geografisk og tematisk fordeling, frem for et fokus på det enkelte lands fattigdomsniveau.”
”Norske Ngo’er må gerne arbejde i både lav og mellemindkomstlande, så længe de er på OECDs liste over godkendte modtagere”. Se listen her.
En hurtig kig på listen viser, at flere af de lande, som er udelukket for den almindelige danske bistand, kan modtage støtte andre steder fra. For eksempel er lande som Indien, Kina og Brasilien på listen – til trods for deres hurtigt voksende økonomier er de også hjem for mange af verdens fattige.
Kriterier for effektivitet og resultater
Knap 100 norske Ngo’er arbejder i 92 lande rundt om i verden. Der er et fokus på langsigtet arbejde for de globale bevillinger, og selv om de norske Ngo’er ikke behøver at tænke på den rigide BNI-grænse, findes der alligevel klare kriterier for norsk bistand.
Gunvor Skancke forklarer:
”Overordnet går den norske bistand til støtte af det civile samfund i syd. De norske Ngo’er skal forholde sig til nogle kriterier, hvor et af de vigtigste er lokalt ejerskab – lokale aktører skal spille en central rolle i planlægning og implementering af projekter”.
På samme måde som der stilles krav til danske Ngo’er skal der også tilføres en merværdi udover de penge der overføres, og der skal opnås resultater. Disse skal dokumenteres, uafhængig om der er tale om en forbedring af sundhedstjenester, eller en udvikling i demokratiseringsprocesser.
Omfordeling højt på agendaen i norsk udviklingspolitik
At 70% af verdens fattige lever i voksende økonomier har været langt fremme i bevidstheden, under udviklingen af norsk bistandspolitik. Der har været et særligt fokus på omfordeling og på fattigdom internt i lande og ikke kun på om landet som helhed er fattigt.
I en meddelelse fra regeringen til Stortinget, det norske parlament, fra april 2013 med titlen ”Dele for at skabe – Demokrati, retfærdig fordeling og vækst i udviklingspolitikken” trækkes ulighed frem som et hovedanliggende for norsk bistand.
Ved brug af GINI-koefficienten gives der en oversigt over hvordan verdens lande klarer sig i forhold til intern ulighed, og det understreges at udviklingspolitik skal handle om at minimere denne ulighed.
Når mange af verdens fattige bor i mellemindkomstlande, skal norsk bistandssamarbejde reflektere dette. Konsekvenser kan være:
- I lavindkomstlande: Bruge bistand strategisk i konkrete tiltag for at øge bæredygtig vækst og bedre fordeling. Fokus på jobskabelse, skattesystemer og velfærdspolitik.
- I mellemindkomstlande: Lægge vægt på forberedelser til at international bistand vil blive fast ud. Fokus på tiltag for anstændigt arbejdsliv, social dialog og civilsamfund for at bidrage til at væksten kommer det brede lag af befolkning til gode.
- I lande præget af autoritære regimer, diskrimination og hemmeligholdelse vil regeringen hellere prioritere samarbejde med ”forandringsaktører” i civilsamfundet end regeringen.
Norske civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle
På samme måde som i Danmark fordeles indsatserne mellem forskellige aktører, og Norad forvalter 12% af de samlede midler, som så fordeles mellem de norske ikke-statslige aktører.
Alligevel spiller norske Ngo’er en betydelig rolle for norsk bistand, understreger Gunvor Skancke fra Norad.
”De norske Ngo’er spiller en betydelig rolle – det er også den almene opfattelse. Mange af organisationerne har en lang historie ude i verden og kan fremvise gode resultater”.
Blandt de største civilsamfundsorganisationer i Norge er Norges Røde Kors, Flyktningehjelpen, Kirkens Nødhjelp og Norsk Folkehjelp, som arbejder med at styrke civilsamfund, sundhedstjenester og demokratisk forvaltning verden over.
Ny kurs for udviklingspolitik i Norge?
Det stærke fokus på omfordeling er blevet en del af norsk udviklingspolitik under den forrige regering, de ”rød-grønne” (Sosialistisk Venstreparti, Arbeiterpartiet & Senterpartiet), der havde regeringsmagten i otte år med Jens Stoltenberg som statsminister.
Der er endnu for tidligt at sige noget om hvordan den nuværende regerings prioriteringer vil påvirke civilsamfundsorganisationernes vilkår, men regeringsgrundlaget for regeringen bestående af Høyre og Fremskrittspartiet siger at norsk udviklingspolitik skal have et fokus på effektivitet, og en tematisk og regional koncentration, noget der kan betyde en reduktion i antal lande, der kan modtage norsk bistand.
Læs mere:
Norads principper for støtte til civilsamfundsorganisationer.
Norad: Organisering af norsk bistand.
Flere artikler og indlæg i temaet ”Grænser for bistand”.
