Af Eva Tommerup Johnsen, U-landsnyt.dk
Den norske forsker Morten Jerven har specialiseret sig i, hvordan afrikanske statistik-kontorer arbejder. Han belyser BNI-tallenes dårlige tilstand og mener ikke, at de kan bruges til viden om fattigdom eller som kriterium for at tildele udviklingsbistand.
“Det er en kunstig grænse”, siger han til U-landsnyt.dk om BNI-grænsen for bistand. “Ethvert land, som ligger omkring grænsen, ville kunne ændre lidt på BNI-tallene for at lægge sig over eller under grænsen.” Vel at mærke uden at gøre tallene mere forkerte end de er i dag.
(NOTE: Hvis man bor i et land, hvor bruttonational-indkomsten (BNI) ligger over 17.826 kr. – eller 3.228 dollars – pr. indbygger, kan man ikke få hjælp fra nogen af de danske NGOer. Det er Danidas såkaldte BNI-landeind-komstgrænse.)
Den norske forsker Morten Jerven gør i flere af sine indlæg og artikler opmærksom på forholdet mellem BNI-tallene, donorer, u-lande, Verdensbanken, fattigdom og udviklingsbistand, og han problematiserer det.
Verdensbanken godkender nye BNI-tal men fastholder de gamle
Han gør bl.a. opmærksom på, at Verdensbankens databank beskriver nogle afrikanske lande med forældede tal, som fremstiller landene mere fattige end landenes egne opdaterede (og af Verdensbanken godkendte) statistikker viser.
Det er et kæmpe problem, når forskere og donorer ukritisk bruger Verdensbankens tal, påpeger han.
Samtidig er der forskellige incitamenter for u-lande i at ligge på den ene eller den anden side af BNI-grænsen. På den lave side er der adgang til udviklingsbistand og på den øvre side kan internationale investorer fatte interesse for en større økonomi.
Under BNI-grænsen af de forkerte grunde
Netop u-landenes eget forhold til BNI-grænsen ser han nærmere på sammen med forskere fra University of Michigan i en kommende videnskabelig artikel.
“Vi vil påvise den kunstige sammenklumpning (clustering) af lande lige under BNI-grænsen,” fortæller han. Det er lande, mener han, som forbliver under BNI-grænsen af de forkerte grunde.
“Koblingen mellem BNI og bistand bør stoppes, for det skaber politiske incitamenter til at komme frem til tal, der ikke er retvisende. Det er forkert at sætte udviklingsbistand og nationale statistikker i relation til hinanden”, mener han.
Samtidig ved vi slet ikke så meget, som vi gerne vil tro, om fattige lande og om de fattige i de lande, argumenterer han i artiklen og bogen “Poor Numbers: How We Are Misled by African Development Statistics”. Afrikanske BNI-tal giver os en falsk sikkerhed, som nemt kan trækkes væk.
Det ghanesiske højdespring
Som da Ghana i 2010 opdaterede sit basisår (grundåret for beregningen af årlige ændringer i BNP) og med et snuptag lagde 13 milliarder dollars til sit BNP, hvilket ændredes Ghanas status fra lavindkomstland til mellemindkomstland næsten fra den ene dag til den anden.
Forenklet sagt var det eneste, der faktisk havde ændret sig, et årstal og vægtningen af de forskellige sektorer i nationalregnskabet. Og den uformelle økonomi (den uregistrerede del af økonomien) er stadig ikke estimeret med, hvilket giver grund til at tro, at Ghanas BNP faktisk er en del højere end de nye beregninger.
Morten Jerven understreger, at der ikke var noget skummelt eller forkert ved Ghanas BNP-højdespring. Han har ikke fundet grundlag for at tro, at eksempelvis politiske motiver har gjort tallene beskidte.
Opgraderingen foregik på en gennemskuelig og korrekt måde, som også blev anerkendt af Verdensbanken og IMF. Basisåret blev ganske enkelt ændret fra 1993 til 2006, og det betød, at service og telekommunikation fik en mere tidssvarende vægt i regnskabet.
Hvorfor kan vi ikke se forskellen?
Når et land kan hoppe så højt på så kort tid, sætter det spørgsmålstegn ved BNI-grupperingerne i det hele taget.
Som en kommentator skrev tidligere i år som respons på et blogindlæg fra direktøren for FNs Økonomiske Kommission for Afrika (oversættelse af U-landsnyt.dk):
“Min præmis er, at det burde være muligt for menigmand at se forskellen på et mellemindkomstland og et lavindkomstland. For eksempel er det muligt at se, at Sydafrika er et mellemindkomstland. Det er også muligt at se, at Zambia er et lavindkomstland. Hvis Ghana kan hoppe fra lavindkomst til mellemindkomst fra den ene dag til den anden, hvorfor har ingen opdaget det før? Hvad siger det om disse klassifikationer?”, skrev han.
Nigeria og Angola, begge væsentlige økonomier i Afrika, er også på vej med at opjustere BNP-beregningerne. I Nigeria forventer man en stigning på 40-50 procent i BNP efter de nye beregninger, har direktøren for den nationale statistikkontor oplyst til Jerven i oktober.
I Angola beregner man stadig de årlige ændringer i BNP med udgangspunkt i, hvordan økonomien var skruet sammen i 1987. Angola er et af de lande, hvor danske organisationer ikke længere kan søge om Danida-støtte til udviklingsprojekter.
“Dårlige tal er også donorernes skyld”
Af de grunde advarer Morten Jerven internationale donorer mod at sætte ændringer i gang i afrikanske lande med forventninger om at få pålidelige, statistiske data til at måle resultaterne.
Han peger på, at der langt fra er de data til rådighed om status på 2015-målene, der burde være.
Samtidig har de donor-bestilte indsamlinger af data på sociale områder udhulet kapaciteten i afrikanske nationale statistik-kontorer til at lave BNP-beregningerne.
Diæter lokker personalet ud på de særlige opgaver, hvorimod kerneopgaven med analyse af økonomiske nøgletal ikke har samme incitamenter. Udviklingen er beklagelig, for ingen af opgaverne løses godt nok.
Det giver en udfordring i forhold til allokering af udviklingsbistand til post-2015 agendaen, skriver Jerven i et blogindlæg (oversættelse af U-landsnyt.dk):
“2015-målene identificerede sigtemål, men tænkte mindre på, hvor informationen skulle komme fra. Vi er nødt til at vende dette vigtige udviklingsspørgsmål på hovedet. Snarere end at spørge “hvilken udvikling sigter vi mod”, bør spørgsmålet være – “hvilken type udvikling kan vi monitorere?”
