For få år siden var der kold luft mellem græsrodsorganisationer som Læger uden Grænser og medicinalindustrien. I dag arbejder de sammen om at udvikle billigere og bedre medicin til u-landene, skriver Politiken Søndag.
Hvert år dør millioner af mennesker i de fattige lande af sygdomme, som kan behandles og helbredes. Men den eksisterende medicin er enten for dyr eller uegnet til forholdene i et fattigt land. F.eks. er det meste malariamedicin udviklet til turister eller militæret.
De nye partnerskaber arbejder målrettet på at finde ny medicin og vaccine mod de store dræbere tuberkulose, malaria og en stribe andre sygdomme – og vel at mærke medicin, som retter sig mod behovene i u-landene.
– Det er nærmest utroligt, det der er sket de seneste år, og man kan roligt kalde det en revolution, siger Ib Bygbjerg, professor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og ekspert i smitsomme sygdomme i u-landene.
Årsagen er, at flere af de store medicinalvirksomheder har ændret holdning til deres sociale ansvar. Danske Novo har f.eks. oprettet et omfattende program for behandling af sukkersyge i u-landene. Verdens næststørste medicinalproducent GlaxoSmithKline investerer på forskningscentret Tres Cantos i Spanien store ressourcer i forskning rettet mod de fattige lande.
– Vi har erkendt, at det ikke er holdbart, at så mange mennesker dør af sygdomme, som kan behandles. Og vi har desuden erkendt, at vi har et ansvar for at sætte en stopper for det, siger Lynn Marks, vicepræsident i GlaxoSmithKline, til Politiken.
