Budskabet lyder i en pressemeddelse af Greenpeace torsdag:
Havisen i Arktis har nået sin årlige minimums-udbredelse for 2016 ifølge National Snow and Ice Data Center.
Det samlede areal på 4,14 mio. km2 skriver sig ind i historiebøgerne som det andet laveste, siden satellitmålinger startede i 1979. De 10 år med lavest udbredelse er alle fundet sted indenfor de seneste 10 år.
Samtidig er havtemperaturen i de isfrie arktiske havområder lige nu cirka fire grader over det normale, og havområder i det nordlige Sibirien og omkring Vestgrønland er så varme, at man næsten kan tage en dukkert i dem.
Isflage på størrelse med Manhattan
For få dage siden begyndte en gigantisk isflage på størrelse med Manhatten at rive sig løs i det Nordøstlige Grønland.
”Det her er ganske enkelt en stor, rød, blinkende alarm. Den voldsomme tilbagegang af havis er en direkte konsekvens af menneskeskabt udledning af drivhusgasser, og det påvirker ikke alene dyr og mennesker i Arktis negativt, det har også konsekvenser for vejrsystemer i andre regioner og forstærker klimaforandringerne,” siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace.
Når isen i Arktis smelter, får det klimaforandringerne til at accelerere yderligere. Forklaringen skal findes i de såkaldte feedback-mekanismer.
Havisens hvide overflade reflekterer varme fra solen tilbage ud i verdensrummet og fungerer som en aircondition.
Men når isen smelter, og det mørke hav blottes, så reflekteres varmen ikke længere men absorberes i stedet i havet, og fører til endnu mere opvarmning.
Øget snefald i Nordeuropa
Desuden peger forskere på, at ændringerne i Arktis påvirker jetstrømmen og vejrsystemer andre steder på jorden, som bl.a. ses i øget snefald i Nordeuropa.
“I Barentshavet, der oplever de største forandringer i Arktis, har olieselskabet Statoil lanceret de hidtil mest aggressive planer om at bore efter ny olie langt mod nord. Det er uacceptabelt, at man udnytter afsmeltningen til at lede efter endnu mere af den olie, der har været skyld i afsmeltningen til at starte med,” siger Sune Scheller.
Mange dyrearter i det arktiske økosystem er afhængig af havisen, og den fortsatte afsmeltning udgør en alvorlig trussel mod deres overlevelse.
Trussel mod isbjørne
En ny rapport fra University of Washington og NASA offentliggjort 14. september i år viser, at havisen i Arktis begynder sin afsmeltning tidligere end før, og at tilfrysningen sker tilsvarende sent.
Målingerne er lavet i de områder, hvor verdens ialt 19 registrerede isbjørnebestande findes.
Det er især en trussel imod isbjørne, der er blandt de mest sensitive dyr i forhold til forandringer i udbredelsen af havisen.
Isbjørne er afhængige af havisen, fordi de bruger den til at jage på, bevæger sig på over længere afstande og til formering.
Havis er frossen vand, der øges og mindskes efter sæsonen. Siden 1970’erne er havisens minimums-udbredelse faldet med 3 pct. per årti, men siden 1996 er dette tal steget til 10 pct.
Den årlige minimums-udbredelse varierer, hvor 2012 indtil videre var året med den mindste udbredelse, men den overordnede tendens viser en klar tilbagegang for havisen.
Både havisens areal og volumen forsvinder i Arktis. Fra 1979 til 2011 er havisens september-volumen faldet med 75 pct., ifølge Pan-Arctic Ice Ocean Modelling and Assimilation System eller PIOMAS.
