Jørgen Harboe
Jørgen Harboe (født 1943) har over 40 år på bagen som udviklingsjournalist og forfatter med særlig fokus på Sydasien.
Han har også haft fingrene nede i det praktiske udviklingsarbejde som projektkoordinator i Bangladesh, menneskerets-monitor i Rwanda og våbenhvile-observatør i Sri Lanka.
Desuden har han deltaget i solidaritetsarbejde omkring Den Tredje Verden i Danmark og været med til at starte både de danske udviklingsjournalisters forening, Nairobiklubben og Timbuktufonden, der støtter journalistik og oplysningsarbejde om udvikling og globalisering.
Med andre ord: dansk bistand til at hjælpe fattige i fattige lande skal bruges til at sparke fattige mennesker fra fattige lande ud fra det rige Danmark, hvis det står til Danmarks statsminister.
Mon vore udviklingsminister og Thorning-Schmidts partifælle Mogens Jensen kan hjælpe mig at forstå sammenhængen i den danske udviklingspolitik efter den udmelding? Det kan han ikke, og så melder jeg pas.
Som der står i Peter Plys:
Ninus, lad vær at nikke
Du ved det ikke!
Efter en valgkamp præget af fremmedfrygt og isolationisme er grundlaget for 60 års dansk udviklingspolitik i forfald, både det økonomiske og det ideologiske.
Alle regeringsparate partier med undtagelse af de radikale taler kun om udviklingsbistanden i én eneste sammenhæng, nemlig som grisen Særimner, som guderne i Valhalla flænsede i, for at fylde deres eget madtrug op.
I den betydning er udviklingsbistand ikke længere værd at beskæftige sig med ud over at konstatere, at den mytologiske gris på magisk vis fik sul på kroppen i nattens løb, hver gang den blev ædt.
Det får bistandsbudgettet ikke. I alt fald ikke af sig selv.
Det bliver derfor nødvendigt at genopfinde både budget og rationale for den danske udviklingsbistand, hvis bistandstanken skal have en chance for at overleve og give mening i danskernes bevidsthed efter valget. Ellers er bistandstanken i praksis lagt død, uanset hvem der vinder.
I den sammenhæng kan Lars Løkke Rasmussens idé om en mand med en vision for en sammenhængende udenrigspolitik, vise sig at være et lyspunkt.
Hvis valget falder på den rigtige mand M/K, kan han/hun måske pege os i den rigtige retning: Væk fra en bistandsvision, der stammer tilbage fra kolonifrigørelsen, væk fra en kolde krigs verdensbillede, væk fra Vestens katastrofale forsøg på at bevare verdensherredømme med krudt og kugler og frem mod en fredelig sameksistens mellem folk med meget forskellige syn på politik, etik og religion.
Og så lige det sidste: Skabe sammenhæng mellem vores asylpolitik og resterne af vores udviklingspolitik.
Indrømmet: Det er et meget spinkelt håb og næsten alt taler desværre for, at det bliver beskæmmet.
Ikke desto mindre vil der altid være brug for en altruistisk tankegang. Som Jesus så rigtigt sagde: De fattige vil altid være blandt os.
