Guatemala: Danida får pris for eksportudvikling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Lise Fogh, freelance journalist, Guatemala

GUATEMALA BY, 16. Oktober 2008: Under overværelse af Guatemalas præsident modtog Danida-kontoret i Guatemala By onsdag aften en pris for sin indsats i Premaca-programmet, Danidas regionale miljøprogram i Mellemamerika. Prisen blev uddelt af den store brancheorganisation for eksport Agexport, som hvert år giver en pris til den institution, som bedst har støttet eksportvirksomheder det seneste år.

I sin begrundelse nævnte Agexports formand Tulio García, at Danidas koncept for udvikling via små eco-virksomheder er nyskabende og virkningsfuld. Det er lykkedes at skabe forbindelse mellem de små producenter på landet og det udenlandske marked, en succes som udelukkende er opnået gennem Danidas støtte og rådgivning, udtalte han.

Prisoverrækkelsen foregik som led i Agexports årlige prisuddeling inden for seks kategorier af eksportører. I kategorien “virksomhedskæder på landet” vandt Chirrepec førstepræmien. Chirrepec er et te-kooperativ i det fattige højland med 300 medlemmer, alle queq´chi-indianere, heraf en tredjedel kvinder.

Det er samtidig en af de virksomheder, der indgår i Premaca-programmet. Via Premaca er det er lykkedes at skaffe kunder til Chirrepec, således at den sorte te i de rød-gule æsker nu sælges til den store supermarkedskæde Wal Mart. Chirrepec er desuden ved at blive certificeret som FairTrade og organisk producent.

Søren Borch, som er rådgiver for eco-virksomheder på Premaca-programmet, siger: -Det er en stor anerkendelse for Danida at få sit udviklingskoncept med øko-virksomheder så godt modtaget. I Premaca bruger vi ordet “øko” i betydningen tredobbelt bæredygtig, dvs. markedsøkonomisk, miljømæssigt og socialt. Den økonomiske side sikres ved, at der altid skal være en konkret, identificeret kunde. Derefter skal vores samarbejdspartner give teknisk assistance til de fattige producentgrupper, så de kan producere og markedsføre tilpasset kunden.

Læs mere om Premaca, Danidas regionale miljøprogram i Mellemamerika: http://www.ambmanagua.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/RegionaleProgrammer/Regionaltmiljoprogram