Guatemala: Eksdiktator slået eftertrykkeligt (opdateret)

Redaktionen

(Første version mandag, opdateret tirsdag)

Guatemalas tidl. militærleder og diktator, Efrain Rios Montt, så ifølge resultaterne fra søndagens præsidentvalg ud til at lide et svidende nederlag i sit forsøg på at blive valgt til landets højeste embede i stedet for at kuppe sig til det, rapporterer BBC Online.

Da ca. 65 procent af stemmerne var talt op, havde Rios Montt kun fået 17 procent af stemmerne og lå langt bagud som nummer 3 efter Guatemala Citys tidl. overborgmester, den konservative Oscar Berger, der førte foran centrum-venstre kandidaten Alvaro Colom med pæn margin. Berger stod til 38 procent og Colom lå til 27 pct.

Søndagens valg er blot det andet præsidentvalg i Guatemala, siden en fredsaftale gjorde ende på 36 års borgerkrig i 1996. General Rios Montt og hans kandidatur var kontroversielt, fordi han stod i spidsen for et militærkup i 1982, og forfatningen siger netop, at tidligere kupmagere ikke kan stille op til præsidentvalg.
Dertil kommer, at Montts tid ved magten var usædvanlig blodig med omfattende massakrer på den oprindelige indianske befolkning.

Men Montt fik lov at stille op. I sommers drog hans berygtede militser gennem gaderne i hovedstaden bevæbnet med jernstænger for at tvinge forfatningsdomstolen til at godkende hans kandidatur. Domstolen bøjede sig.

Søndagens vælgerfremmøde var overvældende, folk stod i kø i timevis for at komme til at stemme. Mange efter at have rejst langt fra fjerne jungle- og bjergregioner.

Iagttagere var nervøse for reaktionen hos general Montts tilhængere, når det officielle valgresultat bliver bekendtgjort. De tidligere militser er vant til at gribe til vold. Valgkampen har da også været voldspræget med mindst 29 dræbte og trusler mod 46 politiske journalister. På selve valgdagen var der dog relativt roligt.

Da frontløber Berger ikke opnåede 50 procent af stemmerne, holdes anden runde af præsidentvalget mellem de 2 førende kandidater den 28. december.

Der var søndag også parlamentsvalg og lokalvalg. I alt var der valg af præsident, vicepræsident, 158 medlemmer af Kongressen, 331 borgmestre og 3.500 rådmænd.