Gunhild Lange Skovgaard blir 70

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Tidl. forkvinde i CARE Danmark, professor og dr.med. Gunhild Lange Skovgaard, Hellerup, fylder 70 torsdag d. 15. januar 2015. 

Det var ofte kvinderne og det store ansvar de bærer for familiens ve og vel, der gjorde dybest indtryk, når Gunhild Lange Skovgaard var ude og besøge CAREs arbejde blandt verdens fattigste.

Bl.a. i det vestlige Nepal, hvor alle mændene i de fattigste familier var rejst væk for at finde arbejde og kvinderne ladt alene tilbage med de daglige pligter og ansvaret for børnenes og familiernes overlevelse.

Sådan er det mange af de steder CARE arbejder, og som forkvinde i en årrække for hjælpeorganisationens danske afdeling fra 1999 var Gunhild Lange Skovgaard gennem sit personlige engagement med til at holde fokus på netop kvindernes betydning for en stabil og langsigtet indsats i kampen for at nedbringe fattigdommen på landet i Afrika og Asien. 

Gunhild Lange Skovgaard går heller ikke af vejen for selv at påtage sig et stort ansvar – hvad enten det er gennem sine mange bestyrelsesposter og lederstillinger eller i sit travle professionelle liv

Hun har været med i DSBs bestyrelse, var formand for Mødrehjælpen og har en travl karriere i toppen af forskerverden. Gunhild Lange Skovgaard er professor i hudsygdomme og seksuelt overførte sygdomme og blandt landets førende på sit felt.

Hun var med til at diagnosticere de første aids-tilfælde herhjemme, har været centerleder på Rigshospitalets dermatologiske afdeling og modtaget ridderkorset for sit arbejde.

Hun er berømt og berygtet for sin ligefremme stil. Går uimponeret og uhøjtideligt til høj som lav og gør en dyd ud af at kunne tale med alle – som enhver læge bør kunne.

Disse dyder har hun taget med i sin ledelsesstil.

Og hvad så med CARE Danmark i dag? Her er hun ikke længere med i bestyrelsen. 

Nu hedder formanden Christian S. Nissen, der er tidligere generaldirektør i DR, mens næstformand er Danida-manden og tidl. ambassadør i Indien, Sydafrika, Vietnam, Egypten og Tanzania, Bjarne H. Sørensen.