Kommentar af integrations- og udviklingsministeren i dagbladet Børsen tirsdag den 28. december 2004
Af Bertel Haarder (V)
Det er nu godt 4 måneder siden, at jeg også blev minister for udviklingspolitik
En ting står klart frem fra mine første erfaringer med udviklingspolitik. Der må satses mere på at skabe økonomisk vækst i udviklingslandene. Den private sektor skal i højere grad gøres til drivkraften i kampen mod fattigdom. Et effektivt partnerskab med dansk erhvervsliv kan spille en vigtig rolle.
Økonomisk vækst er en forudsætning for reduktion af fattigdom – for uden vækst er der kun fattigdom at dele.
Den økonomiske vækst i lande som Kina og Indien har trukket millioner og atter millioner ud af fattigdom. Men den økonomiske vækst har ikke kunnet gøre det af med den globale fattigdom. Væksten er ikke kommet alle til gode. Der er stadig mange fattige, og særligt Afrika halter bagud.
For at skabe økonomisk vækst i verdens fattigste egne er der behov for at styrke rammerne for privat virksomhed. Det skal gøres mere attraktivt at investere i de fattigste lande i Afrika – ikke mindst for landenes egne befolkninger.
Positivt erhvervsklima
En af de vigtigste byggesten for økonomisk vækst er et godt erhvervs- og investeringsklima.
Verdensbanken har i de seneste år gennemført et stort arbejde for at kortlægge, hvordan der kan skabes et positivt erhvervsklima.
I rapporten “Doing Business” sammenlignes erhvervsforholdene i 145 lande. Rapporten viser, at erhvervsklimaet i verdens fattigste lande er præget af bureaukrati, langsommelige procedurer og ineffektiv regulering. Det er den vigtigste årsag til fattigdom. Et land uden korruption er ikke fattigt.
At skabe et attraktivt erhvervsklima kræver gode pålidelige offentlige institutioner.
De finansielle markeder skal styrkes, infrastrukturen skal på plads, uddannelsesniveauet hæves, makroøkonomien være i orden, korruptionen bekæmpes og der skal skabes politisk stabilitet og sikkerhed.
For mange u-lande er disse opgaver en stor mundfuld. Danmark bistår med at gennemføre økonomiske og strukturelle reformer. Jeg vil lægge mere vægt på disse spørgsmål i den danske bistand. Det er hjælp til selvhjælp.
Et godt erhvervsklima hænger tæt sammen med sikring af den private ejendomsret.
Uden ejendomsret er det meget svært at låne, da der ikke kan stilles sikkerhed i f.eks. hus og jord. Alternativet er ofte at låne på det illegale marked til ågerrenter. Derfor udebliver mange produktive investeringer.
Vi skal hjælpe med at bryde den onde cirkel, som manglen på privat ejendomsret skaber. Hvis den onde cirkel ikke brydes, rammer det de fattigste hårdest.
Et andet konkret problem i mange udviklingslande er, at de formelle lånemarkeder ikke fungerer.
Lån penge til kvinder
Et effektivt skridt i retning af et effektivt lånemarked er at yde små lån direkte til de fattigste. Særligt mindre lån til kvinder fører ofte til gode produktive investeringerne. Et lån på blot 500 kr. kan ofte gøre en stor forskel i en fattig husholdning.
Det kan befri hende for ågerrenter og overpriser på råvarer. Støtten til de såkaldte mikrokreditter vil blive styrket i den danske bistand. Det bliver Danmarks bidrag til FNs år for mikrokreditter, som begynder 1. januar 2005.
I takt med indsatsen for at styrke erhvervsklimaet i u-landene vil det også være alfa og omega at gennemføre handelsliberaliseringer til fordel for de fattigste lande. Handel har et enormt potentiale til at give fattige mennesker et håb om en bedre fremtid.
Udviklingen i Asien viser tydeligt fordelene som effektiv markedsadgang fører med sig.
For at opnå den fulde gevinst må handelsliberaliseringerne ledsages af målrettet bistand. Bistanden skal sætte fattige lande i stand til at udnytte mulighederne ved en friere verdenshandel.
Gevinster ved handelsliberalisering opstår ikke automatisk. Sammenhængen mellem handels- og udviklingspolitik vil blive styrket i regeringens nye strategi for handel og udvikling. Strategien vil blive fremlagt i starten af 2005.
Min vision er, at bistanden skal hjælpe de fattigste udviklingslande til at skabe bedre langsigtede betingelser for økonomisk vækst. Den danske bistand skal sætte vore samarbejdspartnere i stand til at drage nytte af globaliseringen og den øgede markedsadgang.
Det er ikke noget vi kan gøre alene. Vore samarbejdslande må selv gennemføre de nødvendige reformer, og de må bryde handelsbarrierer over for deres nabolande.
Økonomisk aktivitet i verdens fattigste lande er tit den bedste medicin mod migration, krige og konflikter. Samtidig skaber det forretningsmuligheder for vore importører, eksportører og investorer.
Skab job til de unge
Mangel på beskæftigelse og fremtidsmuligheder øger påvirkningen fra radikale kræfter og kan i værste fald komme til udtryk ved opblusning af voldelige konflikter.
Særligt jobskabelse for de unge i udviklingslandene er helt afgørende for at skabe en bedre og mere fredelig verden. Økonomiske muligheder i u-landene er samtidig vigtige for at modvirke det store migrationspres verden kan komme til at stå over for om blot få årtier.
Hvis vi ikke tager imod de fattigste landes produkter, vil deres unge og initiativrige borgere naturligt søge en fremtid på andre breddegrader.
Jeg vil i den kommende tid tage en række initiativer til støtte af erhvervsudviklingen i udviklingslandene. Initiativerne vil indgå i en strategi for erhvervsstøtte, som vil blive fremlagt i marts næste år.
Strategien vil indeholde et stærkere fokus på økonomisk vækst og et styrket samarbejde med dansk erhvervsliv, slutter Bertel Haarder.
