De ca. 800 mio. kr., Danmark hvert år giver til de frivillige bistandsorganisationer, kan bruges bedre, hvis flygtninge og andre med indvandrerbaggrund i Danmark inddrages mere aktivt i bistandsarbejdet.
Det mener integrations- og udviklingsminister Bertel Haarder (V), der derfor både vil give flygtninge og indvandrere bedre muligheder for at stifte bistands-organisationer og have de danske humanitære organisationer til at ansætte flere fra disse grupper, skriver Berlingske Tidende onsdag.
Samtidig vil ministeren etablere en særlig “følordning”, så indvandrere og flygtninge i perioder på op til 2 år kan være udsendt til et u-landsprojekt sammen med en koordinator eller en rådgiver fra en af de humanitære organisationer herhjemme. For at fremme en sådan ordning vil der blive afsat en særlig pulje på 10 mio. kr. fra Danidas bevillinger.
– Det er nærliggende at bruge det kendskab og den forståelse, som nogle herboende indvandrere og flygtninge har til de lande, de kommer fra. Det åbner nogle muligheder, som vi må udnytte i både udviklings- og integrationsarbejdet, siger Bertel Haarder.
– Regeringen mener, at det er vigtigt, at der skabes rum for, at flygtninge og indvandrere i højere grad inddrages i NGO-bistanden. Det åbner nogle muligheder, som vi må udnytte i både udviklings- og integrationsarbejdet, siger Haarder i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet onsdag og uddyber:
– Initiativerne, jeg nu sætter i gang, skal bidrage til et kvalitativt løft i forhold til Danmarks udviklingsbistand, ligesom de skal ses som led i arbejdet med at sikre større bredde og folkelig forankring i NGO-bistanden.”
En anden del af initiativet går ud på at etablere en særlig konsulentordning under Udenrigsministeriet, der skal styrke flygtningenes og/eller indvandrernes muligheder for selv at oprette og drive humanitære organisationer, som kan stå for egentligt projektarbejde i Den 3. Verden.
Samtidig undersøger Udenrigsministeriet muligheden for at udsende flere nødhjælpsarbejdere med indvandrerbaggrund over Det Internationale Humanitære Beredskab, der med kort varsel stiller med eksperter til humanitære, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver overalt på kloden.
Folkekirkens Nødhjælp tager positivt imod udspillet.
– Vi vil meget gerne se, om vi i højere grad kan bruge flygtninge og indvandrere. Men vi skal selvfølgelig tage hensyn til, at en person, der er flygtet fra undertrykkelse i et givent land, ikke uden videre kan rejse tilbage for at udføre u-landsarbejde, siger konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Elsebeth Krogh.
Hos Mellemfolkeligt Samvirke kalder generalsekretær Lars Udsholt initiativet “ganske glimrende”:
– Der er klart et behov for at få flere grupper involveret i u-landsarbejdet. Det skal ikke blive for elitært, og mange danske u-landsorganisationer er meget præget af etnisk danskere. Det vil da være gavnligt for os alle sammen at få lidt større mangfoldighed, siger han, og understreger, at Mellemfolkeligt Samvirke har gode erfaringer med at sende indvandrere og flygtninge ud som rådgivere i u-landene.
