Dansk u-landsbistands “førstemand” – integrations- og udviklingsminister Bertel Haarder (V) – tøver ikke et sekund, da han skal svare på spørgsmålet om, hvad han opfatter som det mest positive ved dansk u-landsbistand:
”Den folkelige forankring,” lyder det kontant.
– Fordi det i sig selv er usædvanligt, at et land giver så store beløb uden at få særligt meget til gengæld. Det kræver jo en god forklaring over for befolkningen, siger han i et interview med journalist Linda Nordahl Jakobsen, bragt i seneste udgave af Folkekirkens Nødhjælps Nyhedsbrev.
– Derfor er det vigtigt, at der er mange, der er engageret i det. Derfor er det også en god idé, at der er en minister for det, som kan bidrage til at udbrede kendskabet til, hvad vi gør, og hvorfor, anfører Bertel Haarder.
Som Venstremand har Haarder sine rødder solidt plantet i højskole- og forenings-Danmark. Derfor ser han også frivillighed som det mest væsentlige aktiv i den folkelige forankring.
– Det er mennesker, som kan se ud over deres egen næsetip og gerne vil gøre en frivillig indsats – både herhjemme og uden for landets grænser. Her er en tradition og et folkefærd, som vi kan bygge meget mere på, mener Bertel Haarder.
Udviklingsministeren siger også, at den nye rapport om en række af de danske frivillige og humanitære organisationers folkelige forankring ”skal have konsekvenser.”
– Nu er evalueringen foretaget, og den skal have konsekvenser. Det betyder, at nogle får lidt mindre og nogle lidt mere. Og det er en helt ærlig sag, vi vil være helt åbne om det, siger Bertel Haarder.
Muren i Roskilde “en dum ide”
På spørgsmål om den kritik, der har været fremme af bl.a. Folkekirkens Nødhjælps attrap af den israelske sikkerhedsbarriere, som blev opført på Roskilde Festival, siger Bertel Haarder:
– Jeg synes, at den mur var en dum idé, fordi den ikke medtog tilsvarende kritik af den terrorvirksomhed, som er baggrunden for murens oprettelse. Men det skal jeg jo ikke blande mig i. Det er en sag mellem Folkekirkens Nødhjælp, organisationens indsamlere og bidragydere. Og det vil jeg overhovedet ikke blande mig i. Netop derfor kan jeg godt have en holdning til det, siger udviklingsministeren.
Han understreger, at danske NGOer, når de laver fortalervirksomhed eller blander sig i den offentlige debat, ikke skal stå til regnskab over for ham, regeringen eller Folketinget.
– De skal stå til ansvar over for offentligheden, deres medlemmer og indsamlere. Der hører den sag hjemme, fastslår udviklingsministeren.
Han tilføjer at hverken han eller regeringen kunne drømme om at straffe Folkekirkens Nødhjælp økonomisk for noget, som organisationen har gjort for egne penge.
– Det er jo ikke gjort for statens penge. Og det ligger jo netop i begrebet NGOer – at de er frivillige, at de er non-governmental, og at de derfor kan gøre, hvad de vil. Til gengæld har vi andre også frihed til at sige, hvis vi er uenige.
Mens folkelig forankring og frivillighed er nogle af udviklingsministerens nøgleord hjemme, så er det sikkerhed og økonomisk vækst, som er nøgleord ude.
Men, forsikrer han, fattigdomsbekæmpelse vil fortsat dominere i dansk u-landsbistand. Han vil dog prioritere udviklingen inden for privatsektoren i højere grad i de fattige lande.
– Der er Ingen tvivl om, at det er det, der er vejen frem til bekæmpelse af fattigdom,” siger udviklingsministeren, der nævner Kina og Indien som eksempler.
– Her er det faktisk lykkedes at halvere fattigdommen – i kraft af erhvervsudvikling og økonomisk vækst.
– Det er vigtigt at fokusere på de små selvstændige og de små virksomheder, det er rygraden i både opbygningen af økonomien og demokratiet i den tredje verden. Og dét har man lagt for lidt vægt på i fortiden, mener udviklingsministeren.
Bertel Haarder afviser, at der skulle være et dilemma i, at dansk u-landsbistand på den ene side skal være fattigdomsorienteret og på den anden opprioriterer sikkerhedspolitik; terrorbekæmpelse og konfliktforebyggelse.
– Sikkerhed og antiterror er med i alt, hvad vi gør. Men det, at vi har skrevet sikkerhed med i overskriften på vores nye årsplan, betyder ikke en masse omprioriteringer. Det er mere et spørgsmål om at gøre sikkerhed til et element, som vi har øje for hele vejen igennem.
– Men de store beløb til Irak, Afghanistan og Sudan er selvfølgelig bl.a. begrundet i, at de forhåbentligt bidrager til stabilitet og dermed til fred og sikkerhed. Og alle 3 lande kvalificerer i høj grad til udviklingsbistand, siger udviklingsministeren videre til Nødhjælpens Nyhedsbrev.
Han nævner det Arabiske Initiativ, som “direkte udspringer af overskriften sikkerhed”, og hvor regeringen har afsat 100 mio.kr. hvert år til at fremme demokrati i de arabiske lande.
– De bliver svære at få brugt, men vi skal gøre vort bedste. Ja, det er bare lettere sagt end gjort at fremme demokratiet i den arabiske verden, men nu gør vi forsøget, siger udviklingsministeren.
Foreløbigt er nogle af disse penge bl.a. gået til at støtte en ombudsmandsinstitution i Jordan, et dialoginstitut i Kairo og styrkelse af parlamentet i Yemen.
“Vi har de penge, vi har”
På spørgsmålet om udviklingsbistanden vil blive beskåret yderligere i de kommende år, siger Bertel Haarder:
– Vi har de penge, vi har – og det er det nuværende niveau (0,85 procent af BNI, red.) reguleret med priser og lønninger. Og i 2005 plus yderligere 25 millioner kr. (til hiv/aids-indsats, red.)
Udviklingsministeren udelukker dog ikke, at der kan blive tale om at skære et af Danidas programsamarbejdslande væk. – Jeg har et enkelt land i kikkerten. Men jeg håber, at det land retter sig lidt, så vi ikke behøver at stryge det.
– Landene skal føle, at hvis de slår ind på en fornuftig vej, som fører til demokrati og velstand, så kan de regne med Danmark. Men hvis de begiver sig ud i nationalistiske projekter, hvor de fattiggør sig selv, så skal de ikke regne med, at danske skatteydere kommer og dækker regningen, siger Bertel Haarder.
Udviklingsministerens svar i Folketinget på et spørgsmål fra Dansk Folkeparti “om nødhjælpsorganisationers opgaver” kan læses på:
www.ft.dk/?/Samling/20041/spoergsmaal/S319/svar/index.htm
