Håb om nye tider i Malawi

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Joseph Scott

Der er store forventninger til Malawis nye kvindelige præsident, som overtager et land og en befolkning, der økonomisk som politisk er presset til det yderste.

Det er en populær og kritisk dame, der nu sidder på præsidentposten i Malawi. Joyce Banda kommer til magten på et tidspunkt, hvor det fattige land i det sydlige Afrika har brug for en person, der vil arbejde for folkets velfærd og tage menneskerettighederne alvorligt.

Joyce Banda er kendt som en dygtig humanist og aktivist, der kæmper for kvinders rettigheder, og hun har bl.a. været organisator for sikre fødsler.

Hun har været med til at skabe Malawis første bevægelse for kvinders rettigheder, den Nationale Sammen-slutning af Forretningskvinder (NABW), og i befolkningen er der derfor store forventninger til, at hun har en indgående forståelse af de problemer, almindelige mennesker står over for.

Befolkningen blev holdt hen

Joyce Bandas aktiviteter førte i 2010 til, at hun blev smidt ud af regeringspartiet. Det lykkedes dog ikke hendes politiske modstandere at få hende afsat fra vicepræsidentposten. Ved præsident Bingu wa Mutharikas død 6. april stod hun derfor ifølge forfatningen til at arve embedet.

Regeringsmaskineriet holdt dog befolkningen hen et par dage, da nyheden om præsidentens død var en kendsgerning.

”Befolkningen fulgte sagen om, hvem der nu skulle udnævnes som præsident med spænding. Der var forsøg fra de siddende magthavere om at omgå forfatningen og dermed forblive ved magten”, fortæller Cecilie Winther, der er landechef for Folkekirkens Nødhjælp i Malawi.

“Men en resolut og klar udmelding fra civilsamfundet bidrog uden tvivl til, at de slog den ide ud af hovedet, og at vi i stedet så en fuldstændig fredelig overdragelse af magten. Vi er meget lettede,” lægger hun til.

Vold og kaos siden 2010

De seneste år har Malawi været kastet ud i politisk krise. Regeringsstøttet vold mod formodede statsfjender blev normen i 2010, og landet har siden vaklet på kanten af økonomisk kollaps.

Læs hele artiklen på
http://www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/haab-om-nye-tider-i-malawi

————
Joseph Scott er kommunikationsmedarbejder for Folkekirkens Nødhjælp i Malawi. Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk