Sumatras stærkt truede tigre og elefanter får muligvis bedre forhold i fremtiden, efter at Indonesiens regering har besluttet at udvide nationalparken Tesso Nilo til dobbelt størrelse, så den kommer til at dække et område på 86.000 hektar – eller dobbelt så stor som Danmark, skriver berlingske.dk torsdag
Det oplyser WWF Verdensnaturfonden, som siden 2004 har samarbejdet med regeringen i Jakarta om at beskytte de mange arter af dyr og planter i parken, der ligger i Riau-provinsen. Beslutningen er et vigtigt skridt i den rigtige retning for øens truede pattedyr, siger programleder Lene Topp fra Verdensnaturfonden.
– Særligt de truede sumatratigre og elefanter, der lever i skovområdet, får langt bedre levevilkår. Udvidelsen betyder, at de får et større åndehul, der giver dem bedre muligheder for at overleve, siger hun.
Der er i dag under 400 tigre tilbage på hele Sumatra, hvoraf omkring 50 lever i nationalparken, som desuden huser mellem 60 og 80 elefanter.
Læs mere på http://www.panda.org/index.cfm?uNewsID=144204