Hæderkronet dansk u-landspioner fylder 50 onsdag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

U-landsforeningen Svalerne kan onsdag d. 20. februar fejre 50 års jubilæum for sit virke med projekter for hjælp-til-selvhjælp blandt de allerfattigste i Bangladesh og Indien. To dage efter holder udviklingsministeren åbningstalen ved en jubilæumsreception.

U-landsforeningen Svalerne, der så dagens lys i bistandens barndom i 1963, er i dag selvfinansierede og tjener sine penge ved salg af genbrug og Fair Trade varer i Danmark, fremgår det af en pressemeddelelse fra foreningen tirsdag.

”Svalerne er en spændende forening, fordi den altid har været drevet næsten udelukkende af frivillige kræfter og alligevel har formået at holde sig i live i snart 50 år”, siger Marcia Hershkovitz, som er formand for foreningen.

”Salget af genbrug og Fair Trade varer sikrer, at Svalerne fortsat kan støtte lokale græsrodsorganisationer i Bangladesh og Indien, der arbejder for bevidstgørelse og styrkelse af de allerfattigste”.

“Det er jordløse stammefolk og lav- eller kasteløse – med specielt fokus på kvinder”, fortsætter Marcia Hershkovitz.

Jubilæet markeres ved en reception i København, hvor foreningen har hovedsæde. Det sker fredag d. 22. februar, kl. 15-17.

Receptionen finder sted på adressen Marskensgade 7, 2100 København Ø og det er Svalerness håb at se og gense nuværende og tidligere medlemmer, frivillige, ansatte, associerede, samt samarbejdspartnere i u-landsmiljøet.

Svaleprisen uddeles

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) samt formand Marcia Herschkovitz holder åbningstale ved receptionen.

Der vil være uddeling af Svaleprisen, ligesom journalist og forfatter Jørgen Harboe samt Cecilie Maegaard fortæller om, hvordan det var/er at være ’Svale’ dengang og nu.

Der vil også være musik ved trioen ’Øst, Myggen & Liljeroth’, salg af Fair Trade varer, modeshow med genbrugstøj, lancering af jubilæumsversionen af Svalebladet, lette snacks, og meget andet.

Se invitation og yderligere info på
http://svalerne.dk/index.php?mact=News,cntnt01,detail,0&cntnt01articleid=110&cntnt01origid=15&cntnt01returnid=117

Husk at give en tilbagemelding, hvis du planlægger at deltage i festlighederne på tlf. 35 26 17 47 eller e-mail [email protected]

Yderligere oplysninger hos:
Marcia Hershkovitz, tlf. 42 52 88 64 eller
Sanne Dahlbom (koordinator) tlf. 35 26 17 47
web: www.svalerne.dk