“Forretningsverdenen har ingen betydning i sig selv, medmindre den forbedrer menneskers liv og forholdene i udviklingslandene”. Dette citat af Haldor Topsøe stod som overskrift til baggrundsmaterialet for 100-års receptionen i tirsdags, som blev uden hovedpersonen.
En af Danmarks første globalister, den visionære erhvervsmand og humanist døde Anden Pinsedag, blot fire dage før, han kunne være blevet 100 fredag d. 24. maj 2013.
Her tegnes et kort rids af hans forhold til udviklingskontinenterne og deres mennesker.
Et forhold, der føres videre til arvtagerne i næste generation.
Ligesom deres nu afdøde far, brænder Haldor Topsøes børn og børnebørn, inklusive den nye koncernchef Henrik Topsøe, for at hjælpe fattige gadebørn med bl.a. skolegang.
Familien arbejder sammen med NGOer som eksempelvis SOS Børnebyerne i Rusland, Indien og Bangladesh samtidig med, at projekter er under opstart i Uganda og andre lande i Afrika. Gennem årene har familien doneret store beløb og bl.a. finansieret en skole til gadebørn.
Men i bund og grund ønskede Haldor Topsøe at hjælpe u-landene til at stå på egne ben.
Federspiel om Topsøe
I kapitlet “Hjemkomst” i en ny bog om erhvervsikonet, som bringes i Berlingske Business Magasin torsdag, fortæller en af Topsøes nære medarbejdere de seneste år, tidl. departementschef Ulrik Federspiel:
“I Bangladesh og Indien så han klart, at de i stedet for at modtage udviklingsbistand kunne opbygge deres egen landbrugsproduktion. I Indien var han den første, der virkelig lavede gødningsfabrikker som en forudsætning for at få gang i landbruget, så de ikke alene kunne brødføde deres folk, men også eksportere”.
“I Bangladesh bor der om få år 200 millioner på et område, der ikke er meget større end Danmark, og det kræver intensivt landbrug, hvis befolkningen skal brødfødes. Han har været med til at sikre eksistensgrundlaget for mange mennesker”.
Det henter baggrund langt tilbage. Topsøe fandt efter flere års forskning i patenter i kunstgødning i 1920erne en genvej til udvikling af kunstgødning. Det betød for udviklingslande som Indien, at de behøvede langt mindre stål og andet materiel til at raffinere ammoniakken via katalysatorer.
Ligesom det globale fokus på klimaforandringer betyder, at der i dag investeres langt mere i at rense røgen fra kraftværker og mineraludvinding, omdanne kul til naturgas, sende udstødningsgasser gennem bedre katalysatorer og erstatte forurenende energikilder med brændselsceller.
Alt sammen områder, hvor Haldor Topsøes lange fascination af katalysatorer og teknologi bærer frugt.
Kina og nu også Afrika
Et af koncernens vigtige markeder er Kina, hvor Haldor Topsøes teknologier bl.a. skal være med til at tackle truslen fra en massiv forurening fra kraftværker og millioner af biler.
Et af de få steder på kloden Topsøe stort set er drejet uden om, er Afrika.
Han har ganske vist arbejdet i Sydafrika og løst større opgaver og været udsendt af Verdensbanken til Nigeria, ligesom virksomheden har løst opgaver i f.eks. Marokko.
Men det er først nu, virksomheden satser på at tage del i den lovende udvikling i en stribe afrikanske lande.
Efter så længe at være omtalt som håbløshedens kontinent får man nu brug for Haldor Topsøes produkter indenfor olieindustrien, landbruget og energisektoren.
Forud for sin tid
Haldor Topsøe var på mange måder forud for sin tid med sit internationale udsyn og sit fokus på projektorientering, forskning og sit mangeårige engagement for at hjælpe mennesker, der er dårligere stillet.
Det humanistiske instinkt blev skærpet da han som voksen rejste i nogle af verdens fattigste lande, bl.a. Bangladesh, hvor mennesker levede så miserabelt, som han ikke troede var muligt.
Et karaktertræk, der også kom til udtryk, da han i 2009 modtog Den Berlingske Fonds Hæderspris på 100.000 kr. Den tidoblede han og sendt videre til fattige børn i Danmark. Samtidig opfordrede han andre erhvervsfolk, offentlige myndigheder og politikere til at tage mere ansvar for fattigdomsproblemet.
Interessen for globalisering og Den Tredje Verdens vilkår fyldte meget.
Et eksempel, som vidner om den i bund og grund beskedne persons engagement og anseelse, er, at han havde en finger med i spillet, da Nelson Mandela holdt sin tiltrædelsestale som præsident i Sydafrika.
Haldor Topsøe havde opholdt sig i Sydafrika før det afgørende valg, og i talen indgik et par sider, som var afskrift af Topsøes memorandum.
Han kendte verden, for han havde oplevet den. Fra sine rejser og sine aktiviteter over alt på kloden, og fra sit engagement i ikke mindst u-landsarbejde gennem hjælpeorganisationen Population Council.
I dag er der formentlig politikere som ville ønske, de havde lyttet lidt mere til Haldor Topsøes engagement og indlevelsesevne.
På samme måde som der helt sikkert er politikere, som kunne have ønsket, at der var blevet lyttet til ham, da han allerede i 1950’erne forudså oprettelsen af de olieproducerende landes organisation, OPEC, som en naturlig konsekvens af de vestlige olieselskabers »hærgen« i Mellemøsten.
Et opråb ingen dengang lyttede til.
————
Dødsfaldet kommer kort tid efter, at Haldor Topsøe blev indlagt på hospitalet med en brækket hofte.
Begravelsen torsdag blev anset som en privat begivenhed. I stedet for at sende blomster anbefalede familien, at man støtter SOS Børnebyerne eller andre velgørende organisationer, der arbejder til fordel for gadebørn.
Man kan læse mere om Haldor Topsøes 100 års historie på
http://www.topsoe100.com/index.php?url=dk/index.html
Mere om firmaet på
http://www.frederikssund-topsoe.dk/Om%20fabrikken/Fabrikken.aspx
Kilder: Berlingske, Politiken, Børsen m.fl.
