Hallo EU: tænk på børnene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Nybagt UNICEF-chef Anthony Lake opfordrer EUs ledere til at tænke på børnene.

Torsdag mødes EUs ledere for blandt andet at diskutere deres rolle i forhold til 2015 Målene.

Meget skal nås på blot fem år: Bedre uddannelsesmuligheder, reducering af børnedødeligheden og nedbringelse af antallet af børn, der sulter.

HUSK BØRNENE
UNICEF håber, at EU på torsdagens møde vil styrke prioriteringen af arbejdet for børns rettigheder.

Især for børn i verdens mest sårbare og glemte områder.

Ved at gøre det, kan EU føre an i kampen for at hjælpe børn i nød, når FNs medlemmer samles til september for at diskutere indsatsen.

DE GLEMTE BØRN
– Vi kan sagtens få statistikkerne til at vise succes ved at nå den største gruppe af børn. Men så fejler vi moralsk set. Vi er nødt til i højere grad at fokusere på de glemte børn og de børn, som har mest brug for hjælp, siger Anthony Lake.

Børnedødeligheden er faldet med 30 procent globalt set fra 1990 til 2008.

Men i blandt andet Afghanistan ser man ikke et fald. Landet har verdens højeste børnedødelighed.

I Niger har en ud af syv kvinder risiko for at dø under fødslen, i de rigeste lande er tallet blot en ud af 8.000.

IKKE HVEM SOM HELST
Anthony Lake er udnævnt til stillingen som UNICEFs administrerende direktør af FNs generalsekretær Ban Ki-moon.

Han tiltrådte stillingen 1. maj 2010. Han har en fortid som topdiplomat og fredsmægler, og han var blandt andet senior udenrigspolitisk rådgiver under Barack Obamas præsidentkampagne.