Håndværksrådet efter VKs plan: Erhvervsudvikling skaber demokrati – og den uformelle sektor er den helt store udfordring

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Demokrati- og erhvervsudvikling kan komme til at hænge rigtig godt sammen, hvis der satses på udvikling og organisering af de mange mikro-, små og mellemstore virksomheder i den uformelle, såvel som den formelle sektor.

Det mener Håndværksrådet, som er hovederhvervs-organisation for 20.000 små og mellemstore danske virksomheder, om nogle af intentionerne i udspillet fra VK-regeringen og udviklingsmini-ster Søren Pind (V) til en ny overordnet strategi for dansk u-landsvirke.

– Dansk udviklingsbistand skal være en levende mekanisme, der hele tiden udvikler sig i forhold til de erfaringer, der opbygges og det kræver en stadig diskussion af mål og midler. Regeringens nye udviklingsstrategi har derfor allerede haft sin virkning, siger Håndværksrådets internatio-nale chef, Jens Kvorning, i en presseudtalelse søndag aften.

Strategi til debat

Håndværksrådet mener, at det er vigtigt at fastholde den konsensus, der i mange år har været om dansk udviklingsbistand; da det er forudsæt-ningen for en fortsættelse af den brede opbakning i befolkningen. Det burde være muligt med den nye strategi.

– Grundlæggende for den folkelige opbakning er, at fattigdomsorienteringen skal være det drivende for det danske udviklingssamarbejde. Det kræver både at man sørger for at udviklingsbistanden i praksis når de fattigste, at den håndteres på en måde, så der kommer størst mulig effekt af bistanden og at den gøres bæredygtig, siger Jens Kvorning.

Her ligger en stor udfordring for strategiens kraftigere satsning på erhvervsudvikling, som Håndværksrådet hilser velkommen.

Afrika er et godt eksempel: For at skabe de mange jobs, som Afrika Kommissionen satte som sit primære mål, skal det lykkes at udvikle den uformelle sektor, hvorfra 90 pct. af Afrikas befolkning får deres indkomster.

– Der er gennem årene sagt meget godt om, at den uformelle sektor med dens mange mikro- og små virksomheder, skulle udvikles, men der har vist sig at være langt fra ord til handling. Det bliver den helt store udfordring for udmøntningen af den nye strategi at vise at man er i stand til det. Afrika Kommissionens anbefalinger er et godt grundlag at arbejde videre ud fra, mener Jens Kvorning.

Privat sektor skaber demokrati

Med en stærk privatsektor, baseret på et stort antal dynamiske, selvstændige erhvervsdrivende følger en stærk middelklasse, der automatisk vil komme til at udgøre en stærk demokratisk kraft i samarbejdslandenes udvikling. Sådan var det i de vestlige demokratier, sådan har det været i de nyindustrialiserede lande og det samme vil gøre sig gældende i de fattigste lande.

– Skeptikerne bør ikke se støtte til erhvervsudvikling som noget negativt, der tager ressourcer fra de fattigste, men som noget, der samler og kan skabe synergi på tværs i samfundene. Der er heller ikke tale om en lukket kasse forbeholdt dansk erhvervsliv. Meget af den viden og de erfaringer, der findes i alle grene af den danske ressourcebase vil kunne gøre stor nytte i en fattigdomsorienteret erhvervsudvikling, anfører Jens Kvorning.

Håndværksrådet opfordrer derfor til at styrke samarbejdet mellem erhvervsorganisationer, den private sektor samt NGOer i gennemførelsen af den nye strategi.

Yderligere oplysninger hos
Afdelingschef Jens Kvorning, tlf. 30 59 06 86
Kommunikationschef Frederik Faurby, tlf. 51 34 43 77