KOMMENTAR
Af Hans-Otto Sano
Seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder i København
Lars Engberg-Pedersen (LEP) kritiserer i sit blogindlæg tirsdag her på u-landsnyt et Notat om Danmarks fremtidige udviklingspolitik, som 4 organisationer har været fælles om – se http://www.u-landsnyt.dk/blog/32/menneskerettighedernes-kolonisering-af-udvikling
Organisationerne er Amnesty Interna-tional, CARE Danmark, Folke-kirkens Nødhjælp og Institut for Menneskerettig-heder.
LEP kritiserer Notatet og i særde-leshed en menne-skerettighedsbase-ret tilgang for man-ge ting: tyrkertro, værdimæssig imperialisme, kolonisering af udviklingspolitikken og endelig for at arbejde med en ramme, som lidt karikeret kan omtales som ”engle og røvhuller”, nemlig rettigheds-haverne og de konventionsforpligtede myndigheder.
LEPs blog fortjener at blive taget seriøst trods tillægsordene, fordi indlægget rejser en vigtig diskussion om, hvordan og hvorfor rettighederne skal integreres i bistanden.
LEPs indlæg kan deles i 2:
1) en indledning hvor han anerkender at menneskerettighederne har meget godt at bidrage med og
2) en substantiel del, hvor han rejser sin kritik, kort sagt et engleafsnit og et mere dæmoniserende afsnit.
I det sidste udtrykker LEP sin tvivl (læs meget stærk skepsis) vedrørende menneskerettighederne i udviklingspolitikken.
MEGET ANDET KOMMER FRA VESTEN
Er menneskerettighederne vestlige? Det påstår LEP.
Menneskerettigheder får meget let karakter af værdimæssig imperialisme. De er udviklet i et bestemt hjørne af verden og historisk var de et vestligt projekt.
Der kunne dog være andre værdi-elementer i udviklingsbistanden, som kunne gøres til genstand for samme diskussion. F.eks. de værdi-elementer, der ligger bag begrebet god regeringsførelse eller kvinders ligestilling, der ikke alene bliver fremført i rettighedssammenhæng.
Men lad mig koncentrere mig om menneskerettighederne som vestlige. LEP fremfører to argumenter: 1. menneskerettighedernes oprindelse; 2. hvordan de kan blive brugt.
Der er sket en del siden Verdenserklæringen etableredes i 1948. En milepæl for menneskerettighedernes voksende popularitet var afslutningen af den kolde krig.
2 ting gør det svært efter den milepæl at kalde menneskerettighederne for vestlige: menneskerettighederne blev brugt af et voksende antal lokale organisationer, og de blev ratificeret og koblet til demokrati-bevægelser i både syd og i øst.
Menneskerettighederne blev et lokalt civilsamfundsprojekt ved siden at eksistere i en juridisk sfære. De blev brugt lokalt i præcis de kampe, som LEP beskriver i sit engleafsnit. De blev brugt i lokale kampe for demokra-ti og retfærdighed; de blev en del af en dagsorden fra Kina til Guatemala, fra Sydafrika til Rusland.
JA; DE BLEV MISBRUGT, MEN….
Det er sandt, at menneskerettighederne er blevet misbrugt til at fremme en vestlig dagsorden.
Men de er i voksende grad blevet brugt af lokale aktører til at fremme en samfundsorden, der bygger på sikkerhed, social udvikling, oplysning, forudsigelighed og respekt og beskyttelse for det enkelte individ eller folk.
Det vil være stærkt generaliserende og en uretmæssig reduktion blot at lade indtrykket af vestlig imperialisme stå tilbage og ikke at anerkende de selvstændige bevægelser og modige aktører i syd og i øst, der har brugt og stadig bruger menneskerettighederne som inspiration for deres egne kampe.
Er en menneskerettighedsbaseret tilgang inklusiv eller eksklusiv? Udelukker den andre tilgange? Monopoliserer den fattigdomsdags-ordenen?
LEP skriver: ”Javel, nu er fattigdom ikke længere et problem i sig selv, men kun fordi det er et menneskeretsproblem!”
Det tager Notatet fra de 4 organisationer egentlig ikke stilling til. Notatet gør opmærksom på, at fattigdom er et af de største menneskeretsproble-mer i verden i dag. Hermed siger vi intet om, hvorvidt fattigdom også har andre dimensioner eller om fattigdom kan beskrives på andre måder.
Og udelukker en menneskeretsbaseret tilgang andre tilgange, som LEP påstår? Foreslår vi at Danmark med en menneskeretsbaseret tilgang skal fraskrive sig Paris-dagsordenen om bistandens effektivitet, eller foreslår vi, at god regeringsførelse ikke er relevant?
Det gør vi ikke, og det kan vi ikke.
HVOR HAR HAN DET FRA?
Vi gør opmærksom på, at der findes et retligt, normativt grundlag, der kan bruges som et grundlag for at integrere målsætninger i bistanden.
Uvidenheden kommer LEP til hjælp, når han skal formulere sig om engle og bureaukrater. Hvor har LEP det fra?
Lige såvel som det er muligt at karakterisere en menneskeretlig tilgang som en, der dæmoniserer bureaukrater, lige såvel vil det være muligt at se eksempler på, hvordan en rettighedstilgang leder til øget samarbejde med myndighederne.
Med det kendskab vi har til feltet, er det snarere den sidste, ikke konfronterende tilgang til fortalervirksomhed, der følges i praksis.
Men engle- og dæmon metaforen kan vel dybest set bruges i forhold til al fortalervirksomhed, og ikke bare til den rettighedsbaserede af den – og den bliver jo ikke sandere af den grund.
LEP har naturligvis ret i, at rettigheder ofte konflikter med hinanden. Rundt regnet ligeså ofte som hensynet til økonomisk vækst kan komme til at konflikte med andre sociale målsætninger i bistanden.
Er det diskvalificerende for tilgangen? Kun hvis man hævder, at med en menneskerettighedsbaseret tilgang, så løses alt.
DÆMONERNE FÅR OVERTAGET JO MERE MAN LÆSER
”Kontekst og processer” er ofte hørte ord i rettighedsverdenen. ”Progressive realization” er et begreb, der bruges i forhold til økonomiske og sociale rettigheder, men i realiteten er en gradvis, progressiv realisering af alle rettigheder den realitet, der karakteriserer det meste rettighedsarbejde.
Grundlæggende udtrykker LEP ikke så meget tvivl, snarere en række følelser, hvor dæmonerne alt mere får overtaget som teksten skrider frem. Historiske argumenter blandes med formodninger om ejerskab.
Læseren lander i en suppedas, hvor de hurtige jabs, afløst af det højre hook, tager teten. Det fremmer egentlig ikke forståelsen om, hvad rettigheder kan bruges til i bistanden.
Endelig: hvad kunne diskussionen om en menneskeretsbaseret tilgang også handle om?
Den kunne handle om beskyttelsen mod vilkårlighed, om værdighed og om kampen for forbedring af levevilkårene, om kampen for lige behandling, der stadig er relevant efter årevis af indsatser for ligestilling.
Den kunne handle om de normer, der vokser sig frem i en globaliseret verden og som fletter sig ind og ud af de meninger og synspunkter, der stadig finder udtryk i de mest forfærdelige handlinger.
Handlinger, der viser at røvhullerne findes, at magten er ulige fordelt, og at der er brug for stærk medicin, når den skal afbalanceres.
————–
Redaktionen gør opmærksom på, at det er helt undtagelsesvis, at svar på blog-indlæg her på u-landsnyt bringes i selve nyhedstjenesten. Det skyldes i overvejende grad svarets meget betydelige længde. Kotumen bør fremover være, at sådanne svar optræder i den dertil indrettede kommentar-boks under selve bloggen.
