KOMMENTAR
Af Jørgen Harboe
journalist og forfatter med speciale i internationale forhold
Skal danske u-landsorganisationer og andre i civilsamfundet bruge flere penge på at oplyse om fattigdom og udvikling i Den 3. verden?
“Ja”, siger oppositionen, der foreslår en pulje på 45 mio. kr til forstærket oplysningsindsats.
“Nej”, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der 27. februar opfordrede Folketingets partier til at skyde forslaget ned.
Både forslaget og forsøget på at slette det skal ses på baggrund af, at regeringen har skåret kraftigt i bevillingerne til folkelig u-landsoplysning i Danmark i årene siden 2001.
Ministerens begrundelse for den negative indstilling er gengivet andetsteds her på u-landsnyt.dk (se www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=14459&mode=Nyhed).
Begrundelsen indeholder 2 interessante elementer.
Det ene går ud på, at ministerens har åbnet op for, at u-landsorganisationerne kan bidrage med oplysning om Afrikakommissionens arbejde og i relation til Danmarks værtskab for FNs klimakonference.
Det får organisationerne penge for, og den logiske følge af argumentet er derfor, at så er der ikke så meget brug for nogen pulje.
Det andet element er, at så mange af Danidas midler som muligt skal gå direkte til konkrete projekter i udviklingslandene til gavn for de fattige.
Med andre ord: At bruge penge på oplysning i Danmark betyder færre penge til de fattige i u-landene, og er derfor bistandsfjendtligt.
Begge elementer i Ulla Tørnæs afvisning er efter min mening udtryk for en problematisk tilgang til den folkelige u-landsoplysning, der er en del af ministerens ansvar.
Det første element er et eksempel på statsstyret oplysningsarbejde: Regeringen bestemmer, hvad NGOerne skal oplyse om.
Det kan være udmærket at sætte flere aktører til at fortælle om de politikområder og begivenheder, som regeringen ønsker at highlighte, men den statsstyrede informationsvirksomhed kan aldrig træde i stedet for fri og bred folkelig u-landsoplysning.
Påstanden bag det andet element er uvisnelig sand på kort sigt: Hvis bistandsmidlerne ikke forøges, vil hver krone, der går til u-landsoplysning i Danmark, gå fra penge, som kunne bruges til fattigdomsbekæmpelse i Afrika og andetsteds.
Det er også et populært synspunkt. Alle, der har kontakt med private bistandsgivere, ved, at de hader at se deres penge gå til oplysningsformidling i Danmark. Pengene skal gå ubeskåret til de fattige!
Betragtningen er bare lige så kortsigtet, som den er populistisk, for giverne ville naturligvis ikke ane, at der var nød i verden, hvis der ikke var nogen, der rapporterede om det.
Og på samme måde hviler Danida på et fundament af folkelig forståelse for udviklingssagen. Uden den, ville Dansk Folkeparti og andre bistandsfjender få let spil.
Derfor bør Ulla Tørnæs stå vagt om den brede frie folkelige u-landsoplysning. Den er er helt nødvendig for at opretholde forståelsen for bistand til de fattige på langt sigt. Og såmænd også for forståelsen af, at vi skal have et Danida i Danmark.
Fri u-landsoplysning er en integreret del af bistanden og af Danida, og bør behandles sådan af den ansvarlige minister, slutter Jørgen Harboe.
Kommentaren er skrevet til u-landsnyt.dk
Læs også om Harboes særlige indgang til problematikken i telegrammet
www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=14054&mode=Nyhed
