Hårdt bedsteliv i Zimbabwe

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

I en ramponeret hytte i Zimbabwe bor Mwaimbodei Chamutsa sammen med sine 5 børnebørn. Om natten sover de alle side om side i ét rum – både fordi der ikke er andre rum i hytten, og fordi de ellers ikke ville kunne holde varmen.

Børnene, der er mellem 3 og 16, er alle forældreløse. De har brug for tøj, mad, husly og skolegang. Det er mere, end fru Chamutsa kan give dem.

Men hun får hjælp gennem UNICEFs programmer i Zimbabwe, og børnene går i skole. De klarer sig godt, og dét gør det hele værd for deres bedstemor, skriver UNICEF Danmark i sit seneste elektroniske nyhedsbrev tirsdag.

Ældre kvinder passer på de forældreløse børn

I et land, hvor den forventede levealder for en kvinde er 40 år, ligger fru Chamutsa i en klasse for sig med sine 84. Men derudover er der intet usædvanligt i den situation, hun befinder sig i.

Mens man diskuterer pensionsopsparing og pensionsalder i den vestlige verden, vågner hun hver morgen for at samle brænde, hente vand og tilberede grød til børnebørnene, før de skal i skole.

Hiv/aids har givet ældre kvinder i Zimbabwe en ny opgave. De, der har begravet deres børn, må nu tage sig af de forældreløse børn, der bliver flere og flere.

Hver femte er hiv-positiv i Zimbabwe

At være fuldtids forsørger for småbørn og teenagere er en helt urimelig byrde at lægge på firsårige skuldre. Men det ses ofte i Zimbabwe, som er hårdt ramt af hiv/aids, og som ifølge Verdensbanken har den hurtigst svindende økonomi uden for verdens krigszoner.

Her er én ud fem voksne hiv-positiv, hvert fjerde barn er forældreløst, inflationen er højere end 1.200 procent, antallet af børn, der går i skole, er faldende, stadig flere lider af fejlernæring, og den forventede levealder rasler ned.

Overvældende pres

– Presset på almindleige mennesker i Zimbabwe er overvældende, fortæller Dr. Festo Kavishe, der leder UNICEFs arbejde i landet. – Hver uge dør 3.000 zimbabweanere af hiv-relaterede sygdomme, 100 babyer smittes hver eneste dag, og 1,6 millioner børn er forældreløse, udyber han.

Bag hvert af disse tal gemmer sig et barn, der har mistet muligheden for en uddannelse og et sundt liv. Et barn traumatiseret af forældrenes sygdom og død, et barn, der ender med selv at være i risikozonen for hiv-smitte.

International hjælp til udsatte familier

UNICEF har et hjælpeprogram i Zimbabwe, der er funderet i lokalsamfundene og som koordinerer indsatser mod både hiv og fejlernæring. Programmet er skruet sammen til at give lokalsamfundene en fornyet styrke og skabe et fundament for langsigtede løsninger for fødevaresikkerhed og folkesundhed.

Både EU, Storbritannien, New Zealand og Sverige har bidraget til programmet, og det betyder, at Zimbabwe kan forbedre livsvilkårene for landets forældreløse og udsatte børn.

Børnene er arbejdet værd

Fru Chamutsa og hendes børnebørn er blandt de mennesker i Zimbabwe, der får glæde af UNICEFs arbejde.

– Det er en enorm udfordring at skulle opfostre disse børn. De har brug for så meget, og jeg har så lidt, siger hun.

– Men nu får jeg hjælp, bl.a. til at betale skolepenge, og børnene belønner mig ved at klare sig godt i skolen. Det får mig til at føle, at mit arbejde er det værd, slutter hun.

Læs mere på www.unicef.dk