Hårdt såret FN-chef overført til Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den danske chef for FNs Udviklingsprogram, UNDP, i Irak, Henrik Kolstrup (52), som blev hårdt såret ved terrorbombningen af FNs hovedkvarter i Bagdad i sidste måned, ligger fortsat i intensiv behandling – nu på et hospital i Danmark.

– Henrik Kolstrup er stadig bevidstløs og hans tilstand fortsat meget kritisk, men stabil. Men nu er han sammen med sin familie, siger pressemedarbejder på UNDPs nordiske kontor i København, Helle Nordberg, til Ritzaus Bureau.

Kolstrup, der har lang erfaring i FNs tjeneste, ankom til Bagdad knap 2 uger før bombesprængningen og var blandt de over 100 kvæstede ved terrorangrebet, som kostede 24 dødsofre.

Han blev først bragt til et hospital uden for Bagdad og var derpå kortvarigt indlagt i nabolandet Kuwait. Siden blev han fløjet til Tyskland, hvor han var i behandling, indtil han for 9 dage siden overførtes til et sygehus i Danmark.

Læs også “Hårdt såret dansk FN-chef overført til Tyskland”, 23.08.03, under Nyt fra 3V-rubrikken med baggrund om Henrik Kolstrup.