Cand.theol. og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, Haslev, fylder 50 lørdag den 31. december 2011.
Grund-pillerne i fødselarens liv er det kristne livssyn og hans idealisme.
Dem har han i snart syv år haft mulighed for at handle udfra i Folkekirkens Nødhjælp. Og gøre det så konsekvent, at han lige nu næppe kan forestille sig noget mere meningsfuldt sted at bekæmpe verdens fattigdom og undertrykkelse.
Skal man tro en nærmest enstemmig medarbejderskare i hovedsædet i det indre København, er Nødhjælpen rigtig godt tjent med Stubkjær i spidsen.
Han er fremkommelig, udadvendt, kreativ, har organisationstalent, summer af virkelyst og huser et lyst sind med en god portion jysk lune.
Men sådan stod der ikke ligefrem skrevet over hans tiltræden den 1. marts 2005. For i forhold til Nødhjælpens helt primære virkefelt, arbejdet i verdens fattige nationer, var han noget nær et ubeskrevet blad – og i hvert fald uden praktisk erfaring af betydning.
Men han havde sit kirkeligt-kristne bagland i orden og kom fra en stilling som forstander på Diakonhøjskolen i Århus. Var kort sagt teolog og kirkemand som sine forgængere.
Men alligevel: Hvordan skulle det dog gå? Og hvordan kunne det i det hele taget gå til, at han blev den foretrukne kandidat til jobbet?
For efter forgængeren Peter Lodbergs hastige retræte til forskningen i Århus havde man sat en yderst kvalificeret kandidat i stolen til at passe jobbet som “general”. Ganske vist kun som konstitueret – altså ikke endeligt udpeget -, men alligevel.
En kandidat, der havde været i forreste række i Nødhjælpen i 11 år og om nogen tegnet organisationens fattigdomsorienterede profil. En kandidat, der kendte u-landsarbejdet ud og ind og som selv havde boet “derude” i årevis.
Men Elsebeth Krogh – for hende var det – var ikke mand og ikke teolog. Så det endte med, at hun forlod huset og stillingen som international chef og rykkede over som seniorkonsulent i COWI. Ind kom Stubkjær – og der var nok mere end én, der var skeptisk. Samtidig cementeredes mandsdominansen i forreste ledergeled i det danske u-landsmiljø (se mere neden for).
Uanset hvad, er status i dag, at Henrik Stubkjær har vist sig opgaven voksen. Ja, mere end det. Det er i hvert fald de meldinger, der tilgår U-landsnyt.dk
Stubkjær foretog da også omgående det kloge træk at indsætte Christian Friis Bach som ny international chef, hvormed han fra første færd kompenserede for sin egen manglende erfaring. Den u-lands-faglige ballast kom Friis Bach jo med.
Trængselstider
Lederteamet fra dengang er der ikke mere. Friis Bach er væk, det samme er chefen for det nationale arbejde, og ind er samtidig kommet noget helt nyt – en økonomichef.
Det sidste kan der være god brug for i disse økonomiske trængsels-tider, hvor også Folkekirkens Nødhjælp nu må spare og skære ned – se http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/30-12-11/nodhjaelpen-lukker-kontor-i-dr-congo
Årsomsætningen i 2011 ventes således ikke at nå rekordåret 2010; året med megakatastroferne, som drev Nødhjælpens humanitære indsats og akutte katastrofehjælp helt derop, hvor den på nær nogle få millioner var ligeså stor som den langsigtede u-landsbistand.
I øvrigt akkurat samme billede, som bemærkelsesværdigt nok tillige aftegnede sig i regnskabet året før (!)
All right: Udgifter til minerydning er i grunden udviklingsorienteret, men regnet med under katastrofehjælp. Uanset hvad: Tendensen er der.
Det er et scenarie, de færreste vel havde troet muligt både udenfor og inde i domicilet på Nørregade.
Og et scenarie, der formentlig ikke huer dagens fødselar. For det er det lange seje udviklingstræk – ikke ambulancetjenesten, når det hele brænder på – der giver perspektiv i tingene.
Så der er nok at tage fat på i de kommende år, hvor udviklings-perspektivet formentlig søges genindsat med nogenlunde samme vægt som førhen – og hvor Stubkjær næppe er ked af den nye regerings markant ændrede signaler for dansk u-landspolitik som arbejds-grundlag for den snart 90-årige organisations mangesidede virke.
Et stort til lykke på dagen
fra redaktionen af U-landsnyt.dk
Man kan læse Nødhjælpens fødselsdagsportræt af sin “general” på
http://www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/paa-to-hjul-for-verdens-fattigste
Stor skævhed: 30 mandlige “generaler” og 8 kvindelige
Med Vagn Berthelsens genudnævnelse for nylig til IBIS-chef også de næste fem år (og dermed til han kan gå på pension) bekræftes mands-dominansen på chefposten hos de større og største organisationer i u-lands- og solidaritetsmiljøet herhjemme.
Hvor intet andet er angivet, har vedkommende titel af generalsekretær:
(opgørelse pr. december 2011)
* ADRA Danmark – Lehnart Falk
* Amnesty Danmark – Lars Normann Jørgensen
* CARE Danmark – Niels Tofte (nestor med 22 år på posten)
* Caritas Danmark – Jann Sjursen
* Concord Danmark (platform for EU-interesserede NGOer) – Morten Emil Hansen (sekretariatsleder)
* Dansk Ethioper Mission (DEM) – Sune Skarsholm
* Dansk Flygtningehjælp – Andreas Kamm
* Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) – Uffe Torm (sekretariatsleder), fra 1. februar 2012 Lars Udsholt
* Danmission – Mogens Kjær
* Dansk Folkehjælp – Allan Mygind Vokstrup (leder af international afd.)
* Dansk Røde Kors – Anders Ladekarl
* Fagligt Fælles Forbund (3F) – Bjarne Harder Larsen (leder af Solidaritets- og Udviklingsarbejdet)
* Fairtrade Mærket Danmark – Jonas Giersing (direktør)
* Folkekirkens Nødhjælp – Henrik Stubkjær
* Ghana Venskabsgrupperne – Bjarne Højlund Pedersen
* International Media Support (IMS) – Jesper Højberg (direktør)
* IBIS – Vagn Berthelsen
* Luthersk Mission – Jens Ole Christensen
* Læger uden Grænser (MSF) – Michael Gylling Nielsen (direktør)
* Mellemfolkeligt Samvirke – Frans Mikael Jansen
* Mission Afrika, tidl. Sudanmissionen – Kristian R. Skovmose
* Mission Øst – Kim Hartzner
* Projektrådgivningen – Erik Vithner (sekretariatsleder)
* Sex & Samfund – Bjarne B. Christensen
* Ulandssekretariatet – Mads Bugge Madsen (sekretariatsleder)
* UNICEF Danmark – Steen M. Andersen
I resten af u-landsmiljøets talrige organisationer, foreninger, aktivist-grupper m.v. er tendensen alt i alt den samme set med kønspolitiske øjne – og ligestillings-briller.
Således er også generalsekretæren for indsamlingsorganisationernes brancheorgan, ISOBRO, en mand – nemlig Robert Hinnerskov.
For at fuldstændiggøre billedet kan det nævnes, at tre toneangivende statslige og halvstatslige aktører alle har mænd i spidsen. Det er Danida, Center for Kultur og Udvikling (CKU) og Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) med henholdsvis Ib Petersen, Jens Kåre Rasmussen og Finn Jønck i chefstolen.
Her stikker Danmarks Eksportkreditfond (EKF) ud med en kvinde ved roret. Det er direktør Anette Eberhard.
EKF hjælper danske virksomheder med internationale forretninger ved at dække de risici, der kan være ved at handle med andre lande, og bane vejen for en konkurrencedygtig finansiering. En stigende del af virket retter sig mod danske forretninger i verdens u-lande.
Markante undtagelser på NGO-siden er
* Red Barnet Danmark (Mimi Jakobsen),
* Verdensnaturfonden i Danmark (Gitte Seeberg),
* Verdens Skove (sekretariatschef Karin Elisabeth Lind),
* BØRNEfonden (Bolette Christensen),
* SOS Børnebyernes danske afdeling (Hanne E. Rasmussen),
* Plan Danmark (Gwen Wisti) og
* AC Børnehjælp (Margrethe Primdahl).
Heraf har de fire sidstnævnte titel af direktør. Det bemærkes, at fem af de syv nævnte kvinder er chef for børnerettede organisationer.
