Generalsekretær Henrik Stubkjær i Folkekirkens Nødhjælp ser tilbage på, hvordan det gik med udviklingspolitikken i 2010. Året bød bl.a. på et brud med årtiers brede politiske konsensus om dansk udviklingspolitik.
KOMMENTAR
Af Henrik Stubkjær
artikel på Nødhjælpens website mandag
Med den nye udviklingspolitiske strategi “Frihed fra fattigdom – Frihed til forandring”, som blev vedtaget i marts, skete der en hidtil uset ideologisering af udviklingsbistan-den.
Den nye strategi blev vedtaget med mindst tænkeligt flertal, hvilket gav Dansk Folkeparti større indflydelse på området.
Det betød øjeblikkelige ændringer.
Høringsrunde aflyst
Den hidtidige praksis med grundige høringer blandt partierne og blandt de folkelige udviklingsorganisationer i arbejdet med politikker og strategier blev minimeret.
Det sås allerede omkring vedtagelsen af “Frihed fra fattigdom – Frihed til forandring”, hvor den lovede høringsrunde med partierne blev aflyst.
Senest har det vist sig i forbindelse med, at regeringen vil lukke udviklingssamarbejdet med en række partnerlande og derfor bad om kommentarer til, hvilke lande man burde droppe.
Denne offentlige høring blev lagt i december med en frist på 14 dage og uden et egentligt forslag at afgive høringssvar på.
Bistandsprocenten falder
Regeringens hidtidige garanti om, at bistanden ikke vil falde under 0,8 procent af BNI blev brudt.
Frem mod 2014 vil bistanden falde til 0,76 procent.
Hidtil har regeringen satset på den langsigtede støtte til opbygningen af sundhedssektoren, uddannelsessektoren og demokratiske institutioner i en række programsamarbejdslande – den såkaldte sektorbistand.
Den er nu ændret til mere kortsigtede aftaler med partnerlande, hvor indsatsen for at skabe privatsektordrevet vækst vil blive fordoblet (fra 1 milliard til 2 milliarder i 2014), og hvor indsatsområderne i højere grad er bestemt af sikkerhedspolitiske overvejelser.
Pengene, som frigives fra sektorbistanden i de samarbejdslande, der lukkes, vil nu gå i en pulje til bekæmpelse af ekstremisme.
Ingen ekstra klimapenge
Der skete et markant brud på finansieringen af Danmarks klimakompensation.
I december 2009 fik Danmark som formand for FN’s klimakonference COP 15 i København skrevet ind i slutdokumentet, ‘Copenhagen Accord’, at landenes klimakompensation skal være “nye og ekstra penge”.
Men med det nye regeringsgrundlag og ny minister i februar blev det slået fast, at Danmark ikke længere føler sig forpligtet af gentagne tidli-gere løfter om at tilføre nye og ekstra penge til klimakompensationen.
Regeringen tilkendegiver nu klart, at klimakompensationen vil blive taget direkte af den allerede afsatte udviklingsbistand.
Gode nyheder
Heldigvis var der også gode nyheder og det i bogstavelig forstand.
2010 blev nemlig året, da et nyt og skelsættende samarbejde mellem 70 NGO’er, 50 private virksomheder, Danida og FN blev til oplysnings-kampagnen “Verdens Bedste Nyheder”, der har som mål at øge danskernes kendskab til udviklingsbistandens resultater.
En undersøgelse viste at to tredjedele af danskerne ikke troede, at u-landsbistanden virkede.
Kampagnens brede fundament gav effekt, og det lykkedes at nå nye målgrupper med budskaber som:
* 28 millioner flere børn er kommet i skole over de sidste ti år
* 400 millioner mennesker er hjulpet ud af fattigdom over 10 år
* mæslingesmitten er reduceret med 90 procent over 10 år
* Hiv/aids smittekurven er på vej ned i mange lande
De skelsættende begivenheder i 2010 må bruges som afsæt for at øge samarbejdet mellem NGO’er, erhvervsliv og staten.
Men samtidig må det konstateres, at blokpolitikken på området har betydet større udhulning af bistanden og markant flyt af fokus i dansk bistand.
