Sådan kalder Politiken en ny indsamling, som det danske dagblad åbnede mandag i samarbejde med den danske medieorganisation “International Media Support”, skriver Politiken online.
Målet for indsamlingen er i første omgang avisen Yemen Times, der er en af den arabiske opstands vigtige reformstemmer, men lige nu kæmper en desperat kamp mod dårlig økonomi.
Derfor udsendte avisens chefredaktør, den 34-årige Nadia Al-Sakkaf, for nylig et nødråb om hjælp. Det er det nødråb, Politiken reagerede på.
Indsamlingen hos Politikens læsere løber frem til 30. maj. Pengene vil blive brugt til at indrykke annoncer i den betrængte avis for ad den vej at tilføre den økonomiske midler.
Yemen Times er en engelsksproget avis. Men det er også en vigtig stemme på den yemenitiske reformfløj, hvor den tidligere har udmærket sig ved at sætte fokus på bl.a. barnebrude.
Chefredaktøren er samtidig et symbol på, at det arabiske oprør ikke styres af de islamister. Det har i årtier været arabiske despoters argument for, at Vesten skulle støtte dem i deres kamp for at bevare magten.
Hun er repræsentant for de arabiske unge, der har et fælles projekt: mere demokrati.