De høje priser på energi gør fødevarer dyre. Det rammer især de fattigste og især deres børn. Børnene arbejder i stedet for at gå i skole og både børn og voksne bruger ekstremt lang tid på at stå i kø for at skaffe gas, benzin og diesel.
Af Kalika Bro-Jørgensen, Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal.
Nepal er ramt af energimangel. I hovedstaden, Kathmandu, er der strømafbrydelser i op til 16 timer i døgnet, og der er timelange køer til tankstationerne og gasdepoterne. Ironisk nok er det regeringens forsøg på at holde energipriserne nede, der nu gør livet svært for landets fattigste.
Det er hårdt nok at leve uden elektricitet, gas og benzin, men langt værre er det, at energikrisen også presser transportomkostningerne og fødevarepriserne op. Ifølge FN’s fødevareprogram, WFP, lever over halvdelen af Nepals befolkning nu for mindre end syv kroner (1,25 $ /red.) om dagen og er dermed yderst sårbare over for prisstigninger.
Jeevan Raj Lohani fra den nepalesiske forskningsvirksomhed Research Input and Development Action (RIDA) har studeret problematikken for blandt andre FN’s børnefond, UNICEF, og Nepals regering. Han vurderer, at energikrisen går særlig hårdt ud over børnene.
– Forældrene må arbejde mere, og mange børn er også tvunget ud på arbejdsmarkedet. Det værste er, at mange fattige familier må skære drastisk ned på næringsrige fødevarer. Lærerne fortæller os, at fejlernæring er et udbredt problem, og mange børn har svært ved at koncentrere sig i timerne, fordi de ikke får ordentlig mad, siger Jeevan Raj Lohani.
NEPALS ENERGIKRISE
Nepals statslige olieselskab, NOC, har monopol på handel med benzin, diesel og gas, og sælger sine varer under indkøbspris. Oprindeligt skulle de lave priser komme landets fattigste til gode, men er endt med at komme det bedre borgerskab i Kathmandu til gode, fortæller økonom Keshav Archarya, der tidligere har været rådgiver for Nepals finansministerium og direktør i den internationale valutafond, IMF.
NOC, taber cirka en krone per liter diesel, der sælges og over 30 kroner per gasbeholder. Alene i februar 2012 havde NOC et underskud på næsten 85 millioner kroner.
Politisk uro og interne magtkampe i partierne kombineret med voldsomme folkelige protester mod prisstigninger forhindrer NOC i at rette op på forretningen.
HAR IKKE RÅD TIL AT STÅ I KØ
Ganesh Bahadur Nepali er en af Nepals mange fattige, der er hårdt ramt af energikrisen. Han sidder på en taburet under et hullet halvtag i slummen Gairigaon lige syd for Kathmandus lufthavn. Her har hans familie i mangel af gas lavet mad over et levende bål de sidste tre måneder. Familien samler bambus til bålet i nabolaget, men røgen kradser i lungerne og soder køkkengrejet til.
– Jeg har forsøgt at skaffe gas, men da jeg ankom til gasdepotet klokken fire om morgenen, var jeg for sent på den. Der stod allerede 500 mennesker i kø foran mig, så jeg måtte gå tomhændet hjem, siger Ganesh Bahadur Nepali, der ligesom resten af Nepals fattigste lider hårdt under energikrisen.
