Det 17. topmøde mellem Latinamerikanske stater fik et dramatisk islæt, da Don Juan Carlos, konge af Spanien, bad Venezuelas præsident, Hugo Chavez, om at holde kæft.
Under topmødet sagde Hugo Chavez blandt andet, at den tidligere statsminister i Spanien José María Aznar er en fascist og kom med en række beskyldninger mod spanske firmaer, som opererer i Latinamerika.
Tilsidst blev det for meget for Don Juan Carlos. Han sagde:
– Hvorfor holder du ikke din kæft!
Kort efter forlod han topmødet, tydeligt berørt af intermezzoet, skriver den spanske nyhedsportal, Hechos de Hoy.
Spansklæsende kan se udskrift af hele episoden her: http://www.hechosdehoy.com/articulo.asp?idarticulo=13602