Den dansk-støttede Radio Rrogreso i Honduras i Mellemamerika udvider sin sendeflade og når nu næsten halvdelen af landets 6,3 millioner indbyggere, hedder det i en pressemelding fredag fra Folkekirkens Nødhjælp.
Fra de første hanegal lyder ved 4-tiden om morgenen danser salsarytmerne fra Radio Progreso ud i æteren, mens studieværten siger godmorgen til flere millioner lyttere i det nordlige Honduras.
– Vi taler om fattigdom og menneskerettigheder, og hvad folk kan gøre for at skabe forbedringer i deres liv. Vi sender debatprogrammer om demokrati, korruption i retsvæsenet eller gadebander. Vi sender også direkte ude fra landsbyer eller lokale steder, når der er jordbesættelse eller ulovlige fyringer af fabriksarbejdere, fortæller Karla Viva, der er redaktionsleder på Radio Progreso.
Radiostationen, der drives af jesuitter, har i løbet af de 48 år, den har eksisteret, bevæget sig fra det evangeliserende og alfabetiserende over til det oplysende og mobiliserende. Det er her lytterne kan få at vide, hvilke rettigheder man har som borger eller diskutere, hvordan problemet med f.eks. jordfordeling i landet kan løses.
– Og så spiller vi rigtigt meget musik. For musik er en vigtig del af folks hverdagsliv, siger Karla Viva.
Radio er det vigtigste kommunikationsmiddel i Honduras, hvor analfabetisme og fattigdom er udbredt især i land- og bjergområderne. Samtidig når radio ud i de fjerneste afkroge, hvor det ofte er en lille batteridrevet transistorradio, som er eneste kommunikationsmiddel til omverdenen.
Udover de faste medarbejdere er en gruppe frivillige unge med til at lave programmerne.
En ung nation
Med en veltilrettelagt blanding af debat- og satireprogrammer, direkte telefon til studiet, salsamusik og salmer når Radio Progreso ud til en broget lytterskare i den store Sula-dal: Husmødre, unge, arbejdsløse, fabriksarbejdere, studerende og fattige småbønder.
Med en række nye programmer satser Radio Progreso på at nå især de unge i et land, hvor 40 procent af befolkningen er under 14 år.
– Tusindvis af unge ender som arbejdsløse, som gadebandemedlemmer, som illegale migranter eller som underbetalte arbejdere i maquila-industrien. Vi forsøger at fortælle om andre veje, de unge kan gå, siger Karla Viva.
Maquila-industrien er udbredt i Honduras, Guatemala, El Salvador og Nicaragua og beskæftiger hundretusinder af især kvinder.
I Mellemamerika er maquila-industrien primært baseret på tekstil- og tøjproduktion. Fabrikkerne ligger i særlige frihandelszoner i de respektive lande. De er baseret på billig arbejdskraft, og arbejds- og lønforhold på mange af fabrikkerne er elendige – nogle steder ulovlige.
Maquila udspringer af ordet “maquilar” – at male (majs, f.eks.) i en mølle – og stammer fra Mexico, som allerede for 30 år siden fik sine første maquila-fabrikker ved grænsen til USA, hvor mexicanerne kunne importere toldfri løsdele og komponenter, bearbejde og samle dem på fabrikkerne og derefter reeksportere dem til USA.
Truet på livet
Den alternative radiostation er populær blandt de almindelige honduranere, mens den lille rige gruppe magthavere, som også ejer størsteparten af medierne, anser Radio Progreso som “en irriterende sten i skoen.”
Ved flere lejligheder er journalister på radiostationen blevet truet på livet. For 3 år siden overlevede en journalist mirakuløst, efter at han blev skudt i hovedet på klos hold. Han havde sendt historier i Radio Progreso om, at politifolk er med i de dødspatruljer, som slår gadebørn ihjel.
Men Radio Progreso, som støttes af Folkekirkens Nødhjælp, har efter flere års tovtrækkerier med de honduranske myndigheder, fået udvidet sin sendetilladelse. Det betyder, at radiostationen kan nå næsten halvdelen af landets 6,3 millioner indbyggere.
– En sejr for opbygning af demokratiet og for menneskerettighedernes udbredelse i Honduras, siger Folkekirkens Nødhjælps programmedarbejder i Honduras, Guido Eguguirre.
Læs mere på www.noedhjaelp.dk
