Når man løbende deltager i konferencer og møder om EU’s fælles landbrugspolitik, så er det ikke hverdagskost, at man hører ros. Men det var rent faktisk det, som Verdensbankens Jürgen Voegele, Senior Director, Food and Agriculture Global Practice, gjorde på Europa-Kommissionens landbrugskonference kort før jul.
Hans hovedbudskab var, at når han rejser rundt i verden og rådgiver om, hvordan man designer en landbrugspolitik, der 1) kan bidrage til at bekæmpe fattigdom, og 2) understøtte en øget produktion samtidigt med at udledningen af klimagasser går ned – så henviser han til EU’s fælles landbrugspolitik. Andre lande kan simpelthen lære af EU.
Som Jürgen Voegele selv retorisk spurgte, så var man i EU måske ikke så vant til at modtage ros for den fælles landbrugspolitik? Men efter hans og Verdensbankens mening, så er den en succes. Ikke perfekt, men en succes.
Med udgangspunkt i mit job i Landbrug & Fødevarer, hvor jeg har fulgt diskussionerne om EU’s fælles landbrugspolitik i en årrække, så kan jeg kun bekræfte Jürgen Voegeles opfattelse: Ros og EUs landbrugspolitik står ikke ofte i samme sætning.
Men her på tærsklen til et nyt år, hvor man i EU igen skal diskutere, hvordan EU’s landbrugspolitik og EU’s langsigtede budget skal se ud efter 2020, er det nyttigt at have Verdensbankens ros i baghovedet. Der er meget, der fungerer, så derfor er der ikke grund til at lave politikken grundlæggende om.
EU’s landbrugspolitik er – når alt kommer til alt – jo en politik, der skal nå mange mål, og tjene mange herrer. Som det er formuleret i EU-traktaten, så skal den blandt andet sikre, at forbrugerne har fødevarer til rimelige priser; at produktiviteten øges; at landmændene har en rimelig indkomst og at der er stabile markeder. Ikke nemt – og en meget god illustration af, hvorfor det er svært at tjene mange herrer til alles tilfredshed.
Og lige netop derfor er det rart at høre en vurdering set udefra – og så er det måske slet ikke urimeligt at anvende 1 pct. af de samlede offentlige udgifter til en fælles europæisk landbrugspolitik, der er nået langt?
