Hans undersøgelse – som hans egen FN-organisation ikke ville publicere – sætter store spørgsmålstegn ved om 2015-målene overhovedet har sat fart i den globale udvikling, eller om den allerede var godt i gang, før målene blev lanceret for 13 år siden. Har FNs 2015-mål haft nogen accelererende indvirkning på den globale udvikling, siden de blev lanceret i 2000? Det spørgsmål har en statistiker, ansat i UNFPA – FNs Befolkningsfond, stillet sig selv. Han satte sig for at undersøge sagen og brugte to måneders orlov på at forsøge at nå til bunds i sagen. Det korte svar er ifølge statistikeren, Howard Friedman, nej. I artiklens abstact hedder det bl.a.: ”The general result was that there was no trend in statistically significant accelerations in the MDG indicators after 2000.” Hans artikel er nu offentliggjort af andre kanaler efter at UNFPA afslog at publicere den. Det skriver netmediet US News tirsdag. Ifølge US News tager en talskvinde for FN afstand fra Friedmans konklusion og siger at de ”ikke repræsenterer FN eller UNFPAs synspunkter.” Friedmans motivation for at undersøge 2015-målenes virkning stammer ifølge ham selv fra samtaler han og nogle af hans kollegaer har haft om, hvor mange midler, der er blevet brugt på 2015-målene og post-2015-målene uden at der er foretaget analyser af målenes virkning på den globale udvikling. Han undersøgte derfor en række statistiske indikatorer, der måler fremskridtene mod de otte 2015-mål. Omkring halvdelen af indikatorerne, han undersøgte, viste ingen acceleration fra 1992 til 2008 og omkring en tredjedel af indikatorerne viste acceleration før 2015-målene blev lanceret i 2000. I en kommentar til Howard Friedmans artikel, siger Charles Kenny, der er senior fellow ved Center for Global Development, at den minder os om at vi skal være forsigtige med at tro, man bare kan speede en udvikling op. Man kan læse hans bemærkelsesværdige konklusioner i artiklen ”Causal Inference and the Millennium Development Goals (MDGs): Assessing Whether There Was an Acceleration in MDG Development Indicators Following the MDG Declaration”. Den hentes på http://mpra.ub.uni-muenchen.de/48793 Mere om de otte 2015-mål på http://2015.dk
Relaterede artikler
Dansk projektleder i Ukraine: “Den grønne bølge er dybt nede i maskinrummene”
Pernille Hagedorn-Rasmussen er projektleder for energieffektivisering i Energistyrelsens samarbejde med Ukraine. Danmarks samarbejde med Ukraine omfatter også energisystemer og fjernvarme.…
Svensk udviklingsprofil: “Europa skal ikke kun fokusere på sin egeninteresse”
Globalnyt har interviewet en række medlemmer af Europa-Parlamentets udviklingsudvalg om dagsordenen for de næste fem år. Isabella Lövin er medlem…
Verdens sundhed trues af den ’den perfekte storm.’ Globalnyt var med, da løsningerne blev diskuteret
I sommers sammensatte Alliancen for Global Sundhed en ekspertgruppe til at udpege målrettede anbefalinger, som blev udgivet tidligere på måneden.…
Efter et roligt valg venter store udfordringer for Østafrikansk udbryderrepublik
For nylig indtog Somalilands nye præsident, Abdirahman Mohamed Abdullahi ”Irro”, sin post i den selv-erklærede nations hovedstad, Hargeisa. Det er…
Topdiplomat i FN: Man skal være ærlig og have forbindelserne i orden
Det er tyve år siden, Danmark har siddet som et af de ti valgte medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd – til…
Kultur til din jul: “Alene titlen er et argument for min anbefalingskampagne”
Medmindre du har tyvstartet, så er juleferien lige om hjørnet for de fleste. Og vil du undgå at kaste dig…
Ny forperson i Globalt Fokus
Globalt Fokus’ styregruppe har netop valgt Kristine Mærkedahl Jensen til at stå i spidsen for organisationen. Kristine Mærkedahl Jensen er…
Fem ting du bør vide om dansk støtte til Syrien
På trods af, eller måske netop på grund af, Assad-regimet, er Syrien over de seneste 10 år et af de…
I Malawi oplevede jeg bagsiden af danskernes levevis
Thea Marie Brask-Nielsen var i Malawi på højskole. For nylig var jeg på et tre måneders ophold på Mayoka Højskole…
Styret er skrøbeligt i Sydøstasiens Syrien
Det har ikke været et godt år for nogen i Myanmar. Militærregimet, som kuppede sig til magten i februar 2021,…